Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Royalt besøg i Rom gav nye kunder i butikken

Af SSV - 19. feb. 2019 KL. 13:12

Et møde med Kronprinsparret har været medvirkende til at sikre Danish Crown en aftale på 4-5 tons burgere om måneden

I starten af november 2018 deltog Kron­prins Frederik og Kronprinsesse Mary i et erhvervsfremstød i Italien, som havde til formål at styrke relationerne mellem Danmark og Italien samt at understøtte danske virksom­heders position i landet. Og det virkede efter hensigten.

Det skriver DC i en pressemeddelelse.

- Vi har aftalt at levere 4-5 tons burgere om måneden til Camst Group i Italien. På lidt læn­gere sigt håber vi også at få inkluderet andre af vores produkter i aftalen, siger Costantino Costa, director i Danish Crown Beef i Schweiz.

Der har ad flere omgange været samta­ler og forhandlinger mellem Camst Group og Danish Crown om blandt andet flere af Danish Crowns finished products ? herunder kødboller. Flere produkter var endda blevet godkendt af kvalitetsafdelingen i Camst Group, men derfra var det svært.

Prinsen som madding

- Vi ringede jævnligt til Camst Group for at holde kontakten ved lige, men det var svært. Det løb hele tiden ud i sandet, siger Costantino Costa.

Da det stod klart, at Kronprinsparret kom til Rom, og at Danish Crown havde billetter til arrangementet, øjnede man en mulighed.

- Camst Group ejer to virksomheder i Danmark og har derfor en økonomisk inte­resse i landet. Så vi inviterede simpelthen Camst Groups CEO og Præsident med, og heldigvis accepterede de begge.

- Til arrangementet havde vi god tid til at tale ordentligt med dem, så vi kunne få lavet en rigtig aftale. Det er vi meget glade for, siger Costantino Costa.

Camst Group har omtrent 13.000 an­satte og omsætter for cirka 4,7 milliarder kroner om året. I Danmark ejer Camst Group to kantinevirksomheder nemlig Cheval Blanc og Claus Tingstrøm A/S, som begge ligger i København.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame