En ting er sælgerens store ord, når man står og er ved at købe maskinen. Nok så interessant er det, om maskinen lever op til kravene - når tiden går, og alt kommer til alt.

Preben Låsholt, Rødekro har et godt eksempel på det sidste. Han købte nemlig i 2010 en Kverneland Accord i-drill PRO luftsåmaskine med tilhørende rotorharve, og han fortæller gerne om sine erfaringer med maskinen her fire år senere. Hans krav var først og fremmest, at såmaskinen skulle kunne mestre det kuperede terræn og ikke mindst de mange sten.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Ved at investere i et sæt med tandpakkevalse kunne jeg spare en overkørsel i marken, og derved opnå større dræneffekt, fortæller Preben Låsholt tilfreds.

Et andet krav var, at maskinen ikke måtte være "for tung at danse med". Før i tiden såede Preben Låsholt med et kompaktharve såsæt, og her var han nødsaget til at tromle inden såning.

Den holder

- Jo, maskinen gør det rigtig godt i forhold til de mange varierende jordforhold, og de mange sten bliver i stor udstrækning "skruet" i jorden, og så er sådybden meget stabil, Fortæller Preben Låsholt, der især har bemærket, at sættet laver et virkelig pænt stykke arbejde på en brakmark, hvor der har været pil.

Og holde kan det også.

- Jeg ligger og kører mellem tre og ni km/t alt efter jordforholdene, og sliddet kan da godt mærkes, når vi holder den til, men vi kører normalt med en udskiftningsstrategi, hvor rotorharvetænderne skiftes årligt, så vi er sikre på en ordentlig opharvning inden kerneplaceringen, siger han.