Efter et meget vådt efterår i 2017, hvor der langt fra blev sået alt det vintersæd, som planlagt, så kunne Flemming Hansen fra Lindholm Maskinstation hurtigt se, at maskinstations seks meter discsåsæt vil blive en anelse presset i foråret 2018.

- Jeg var derfor på udkig efter et fire meter såsæt, som kunne supplere det seks meter, vi råede over i forvejen. Jeg kunne se fordele i et sæt, som kunne køre i de lave områder samt andre små marker, og om ikke andet så til såning af mine egne 500 hektar markbrug, fortæller den sønderjyske maskinstationsejer, som dog nu kan konstatere, at det fire meter rotorharvesåsæt blev langt mere populært, end han havde regnet med.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er ingen tvivl om, at på lave arealer og lignende er den fire meter lift-maskine ideel.

- Flemming Hansen, indehaver af Lindholm Maskinstation.

rich-media-2
Den fire meter maskine blev indkøbt i foråret 2018, som en hjælp til maskinstationens seks meter såsæt. Derfor blev der taget en hurtig beslutning, og maskinen kom blandt andet blot med traditionelle slæbeskær i stedet for sådisc. Men det har vist sig at gå overraskende godt.

- Grunden til, at det blev et rotorharve-såsæt var egentligt lidt et tilfælde, men jeg synes, det var en forholdsvis billig maskine. Faktisk er det første rotorharvesåsæt, som jeg har investeret i.

Stor kapacitet

Maskinen overraskede, da kapaciteten i såmaskinen var overraskende stor.

- For det første har vi plads til to storsække i såkassen, hvilket betyder, at vi kan så nogle hektar inden, der skal fyldes op, og kapacitet er vigtigt for en maskinstations-maskine. For det andet er det hovedsageligt let sandjord, vi kører på, og det betyder, at vi ikke skal arbejde så meget med jorden, som man skal på hård lerjord. Det betyder i mange tilfælde, at vi kan nøjes med færre omdrejninger på rotorharven samtidig med, at vi kan opretholde en hastighed på cirka 10 kilometer i timen og stadig have en stor nøjagtighed.

rich-media-3
I John Deere 7310R, som har kørt med såmaskinen styres det hele over Isobus fra den integreret 4600-terminal i højre armlæn.

Såmaskinen var en demo-maskine, og Flemming Hansen købte maskinen uden at gøre de store overvejelser om udstyret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har en frøkasse monteret på maskinen, men såenheden er helt traditionelle slæbeskær, som på et almindeligt 'gammeldags' såsæt. Hvis jeg vidste såmaskinen skulle så alle de hektar, som den har gjort, så havde vi nok investeret en maskine med rigtige såskær, som ikke har tendens til at slæbe eller lignende, hvis der langs læhegn måske er enkelte trærødder fra pløjningen. Men det er gået overraskende godt.

Den faste chauffør på såmaskinen er Johannes S. Clausen, som blandt andet påpeger Isobus-styringen som en stor fordel på såmaskinen:

- Såmaskinen styres fra den integrerede 4600-terminal i John Deeres armlæn, og det letter virkelig arbejdet i det daglige. Såmaskinen er desuden let at indså, og det eneste jeg savner, er muligheden for en lettere tømning af såkassen. Hvis der ikke er et betongulv, og såkassen skal tømmes, så foregår det i den pose, som man indsår maskinen med. Det kan godt tage lidt tid, hvis der er meget korn i maskinen, fortæller den sønderjyske maskinfører til Maskinbladet, da vi besøger ham på en efterårsdag, hvor hvedesåningen kører på sit højeste.

Ens maskiner

På Lindholm Maskinstation råder man i forvejen over et seks meter Pöttinger Terrasem-såsæt.

- Jeg var sikker på, at det skulle være et Pöttinger såsæt igen, da begge såmaskinerne dermed ville passe sammen, og styres på samme måde. Det er en meget stor fordel, hvis der eksempelvis skal en afløser afsted med maskinen. På den måde kan der altid hentes hjælp hos den såpilot, som kører med den anden maskine, fortæller Flemming Hansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-6
Flemming Hansen fra Lindholm Maskinstation købte egentligt maskinen for blot at kunne hjælpe med mindre marker og små steder, men har oplevet en stor kundeinteresse for den fire meter rotorharvesåsæt.

Han suppleres af Johannes S. Clausen:

- Det er ikke bare opbygningen og styringen af displayet, som er ens på de to maskiner. Det samme er udmadning-systemet, så det betyder, at vi kan bruge de samme cellehjul i de to såmaskiner. Det er godt tænkt af Pöttinger.

De to Pöttinger såsæt hos maskinstationen har haft travlt i sæson 2018.

- Vi kom op på knap 4.000 hektar med de to maskiner, men det skyldes også et noget atypisk år, med ekstremt meget så-arbejdet i foråret på grund af det våde efterår i 2017 og ligeså meget så-arbejde i efteråret på grund af de tørre omstændigheder i 2018. Jeg er helt overbevist om, at vi ikke kommer i nærheden af det areal i 2019, fortæller Flemming Hansen.

Firehjulstrukket maskine

Flemming Hansen har efter købet af maskinen fået forespørgsler fra kunder, som foretrækker den fire meter liftophængte såmaskine frem for den seks meter bugseret såmaskine:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er ingen tvivl om, at på lave arealer og lignende er den fire meter maskine ideel, da traktor og såmaskine jo fungerer, som en form for selvkørende enhed med træk på alle hjul. Men nogle kunder fremhæver også fordelen ved, at den fire meter maskine er mere skånsom på forageret. Hvis jorden er slem til at pakke sammen, kan det være en meget stor fordel at undgå det seks meter bugseret sæt, som vil trykke mere på forageret end det fire meter liftophængte sæt.

rich-media-8
Såkassen på såmaskinen kan rumme hele to storsække, hvilket betyder meget for kapaciteten, som er vigtig for en maskinstationsmaskine.

En ulempe ved rotorharvesåsættet frem for disc-såmaskien er tendens til at trække sten op.

- På en discmaskine skal stenene nok blive i jorden, mens rotorharven skubber eventuelle sten ud til siden, og lader dem ligge oven på jorden, fortæller Flemming Hansen, som dog påpeger, at det kan have den fordel, at man så får samlet sine sten på marken.