Fremover bliver Kvernelands produktserie solgt fra Røstofte Maskiner i Mern og Sakskøbing.

Det glæder maskinhandler Dann Nielsen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- For Røstofte Maskiner har det været meget vigtigt at kunne lave en aftale med en leverandør, der kan tilbyde et bredt produktprogram med kvalitetsmaskiner til det professionelle landbrug,

Dann Nielsen, maskinhandler, Røstofte Maskiner.

- For Røstofte Maskiner har det været meget vigtigt at kunne lave en aftale med en leverandør, der kan tilbyde et bredt produktprogram med kvalitetsmaskiner til det professionelle landbrug, stort som lille, og med Kvernelands velkendte produktprogram, kan vi komme i arbejdstøjet fra dag ét, siger Dann Nielsen, maskinhandler hos Røstofte Maskiner.

Røstoftes sælgere har allerede været på kursus i Kvernelands u-drill såmaskiner og er allerede igang med at arrangere demonstrationer af Kvernelands produktlinje.

Fra Kvernelands side ser de også Røstofte Maskiner som en solid platform for salget af deres produkter.

- Med Røstofte Maskiner når vi ud til mange landmænd. Forretningen har efter skiftet til Claas i 2012 bevist, at man er en meget seriøs samarbejdspartner for landmændene, ellers havde man ikke fået den succes med Claas traktorer og høstmaskiner, som er tilfældet. Jeg er sikker på, at vi med denne fulline forhandling af vores fulde produktprogram vil kunne få skabt den synergi for landmanden, som vi ønsker. For Kverneland, som er markedsleder inden for Isobus redskabsløsninger, er det vigtigt, at landmanden mærker fordelen ved at computersystemerne via Isobus løsninger er strømlinede, og dermed øger brugerkomforten væsentligt, når man som kunde har flere Kverneland redskaber, der alle arbejder med samme brugeropsætning, udtaler Salgschef Troels Pontoppidan fra Kverneland.