Integrationen af Rose Poultry koster dyrt for HK Scan.

Rose Poultry trækker ned hos HK Scan

HK Scan-koncernen kom ud af 2011 med et samlet overskud på knap 300 millioner kroner, mens danske Rose Poultry trækker i den anden retning.

Rose Poultry, som i november 2010 blev integreret i HK Scan-koncernen, har ikke været nogen god forretning for den finske koncern hidtil.

Det viser koncernens regnskab for fjerde kvartal og 2011 som helhed. 

Med en samlet omsætning på 2,5 milliarder euro gik HK Scan frem med 17,9 procent i forhold til 2010, mens overskuddet (EBIT) blev reduceret fra 48,0 millioner euro til 39,6 millioner euro. Det skriver food-supply.dk.

En del af skylden herfor må den danske division tage. Her lød omsætningen på 228,1 millioner euro, mens resultatet (EBIT) blev negativt på 3,7 millioner euro.

Ifølge HK Scan skyldes underskuddet især omkostninger i forbindelse med integrationen af den danske division i koncernen. 

Samtidig er salget af især kyllingelår faldet på både EU’s markeder og i Mellemøsten, mens stigende råvarepriser også influerer negativt. 


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Kommentarer

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke