Den tyske producent af de gule roeoptagere Ropa har netop præsenteret næste generation af den tre-akslede Tiger roeoptager. Tiger-optageren er blevet opdateret med det nye stabiliseringssystem, som den nyudviklede to-akslet Ropa Panther blev udstyret med sidste år.

For- og bagaksel bevæger sig som et pendul op og ned i hver side med to stabiliseringscylindre på hver aksel. Sammen med hældningssensorer og vinkelmålesensorer, så sørger maskinen for, at kabinen, tanken og chassiset forbliver vandret ved kørsel på skråt terræn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I følge Ropa er der en forøgelse af stabiliteten på hele 50 procent, og det bevirker, at række- samt dybdekontrol på optageraggregatet har en fast position i forhold til jordoverfladen.

Dækkende på den nye tiger er 800/70 R38 Ultraflex på forasklen og 1050/50 R32 Michelin MegaXBib på bagakslen.

Motoren er en 6-cylindret rækkemotor fra Mercedes Benz, der yder 626 hk.

Tiger 5 bliver præsenteret på Beet Europe.