I august blev der sat nummerplade på 123 traktorer i Danmark, og det tal er 6,8 procent lavere end samme måned sidste år, hvor der blev nyregistreret 132 traktorer.

Faktisk markerer 123 traktorer i en august det foreløbige lavpunkt for en udvikling, der startede på 199 traktorer i 2012. Siden da er det gået stødt nedad for antallet af nyregistreringer i august.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selvom det generelle marked er gået nedad, så kan de to mærker, der placerer sig i toppen, begge fremvise en fremgang i forhold til sidste år. I toppen finder vi Case IH og John Deere, der begge har sat nummerplade på 31 traktorer. For Case IH var det tæt på en fordobling i forhold til året før, hvor der kom nummerplade på 18 traktorer. Sidste år satte John Deere nyregistrerede 27 traktorer sidste år.

Når de to i toppen begge går frem, men det samlede marked går tilbage, er der naturligvis også en række mærker, der oplever en tilbagegang. Et af disse er New Holland, der indtager en tredjeplads med 25 enheder - hvilket er en tilbagegang fra 37 sidste år, hvor New Holland indtog førstepladsen i august. Det er også gået alvorligt tilbage for Claas, der sidste år satte nummerplade på 15 traktorer i august, men i år er det blot blevet til tre lysegrønne traktorer . Samme historie gør sig gældende for Deutz-Fahr, der er gået tilbage fra 10 traktorer sidste år til tre i år.

Både Fendt og Valtra har dog formået at fordoble deres antal af nyregistrerede traktorer i forhold til sidste år. Fendt lander på seks traktorer i år, mens Valtra har sat nummerplade på 10 enheder i august i år.

Blå topmodel

Hvis man ser på hvilke enkeltmodeller, der har været mest populære i august, så går prisen til New Hollands T7.270. Der er nemlig nyregistreret syv traktorer af denne model, mens der befinder sig to modeller på en delt andenplads med fem nyregistreringer. Det drejer sig om John Deeres 8370R og Valtras N174-model.

I august sidste år var Massey-Ferguson 7718 den mest populære model med syv nyregistreringer, men det tal er faldet til to i år. Det hænger godt sammen med, at Massey-Ferguson samlet set er gået tilbage fra 16 nyregistreringer sidste år til ni i år.