Gennem de seneste år har debatten om MRSA i danske svinebesætninger fyldt en del på den landbrugspolitiske dagsorden. Dele af rød blok går til de kommende MRSA-forhandlinger med et ønske om en dansk svineproduktion, der skal være MRSA-fri.

- Det ligger mig meget på sinde, og jeg vil gå til forhandling ud fra målsætningen om, at MRSA skal helt ud af vores landbrugssystem, siger landbrugsordfører hos Enhedslisten, Maria Reumert Gjerding (EL).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Socialdemokratiet er mere forbeholdne med udmeldinger, og lægger op til, at regeringen kommer med et forhandlingsudspil, før partiet kommer med mere håndfaste forslag.

- Før vi kan være konkrete, må regeringen komme med dets udspil til forhandlinger, men vi håber på og går efter brede politiske aftaler, siger Simon Kollerup (S).

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen nedsatte i forbindelse med MRSA-debatten en ekspertgruppe, der skulle komme med sine anbefalinger til indsatsen mod husdyr-MRSA. Midt i august i år kom ekspertgruppen med sine anbefalinger, og ministeren lægger op til drøftelse med folketingets partier omkring anbefalingerne forud for et kommende veterinærforlig.

Maskinbladet har kontaktet landbrugsordførerne for oppositionspartierne for at høre deres holdning til MRSA, og hvilke indsatser partierne vil have på dagsordenen til forhandlingerne i det kommende folketingsår.

MRSA-problematik

Selvom socialdemokratiet afventer regeringens udspil, nævner Simon Kollerup nogle punkter i forhold til MRSA, som han ønsker status for.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har behov for at vide, at indsatsen mod MRSA og et for højt antibiotikaforbrug rent faktisk bliver ført ud i livet. Og vi skal vide om ambitionsniveauet i handlingsplanen bliver udlevet, siger han.

Handlingsplanen han henviser til, er den fireårige plan, der skal bekæmpe husdyr-MRSA. Aftalen blev indgået mellem den tidligere SR-regering, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti tilbage i foråret 2015.

Han erkender, at danske landmænd har været nogle af de bedste i EU til at nedbringe brugen af antibiotika, men at det bør kunne gøres endnu bedre.

- Jeg anerkender fuldt ud at danske landmænd leverer en flot indsats på antibiotikaforbrug, men vi er ikke i mål endnu. Derfor skal vi begrænse antibiotikaforbrug endnu mere, siger Simon Kollerup.

Udover at fokusere på antibiotika mener han, at der er brug på et fokus på zinkforbruget i svineproduktionen for at bekæmpe smitten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forbrugertillid

Maria Reumert Gjerding, landbrugsordfører for Enhedslisten, mener, at den danske befolkning ikke på lang sigt vil acceptere, at der findes en produktionsform, hvor der spredes antibiotika-resistente bakterier, der smitter mennesker.

- Det store problem er, at avlstoppen er smittet. Landbruget bliver nødt til at tage ansvar for det, og det kommer til at koste nogle penge, siger Maria Reumert Gjerding.

Hun mener, at der, i det nuværende system med blandt andet landbrugsstøttemidler og produktionsafgiftsfonde, er penge til at løse problemerne, frem for at finde midlerne andre steder.

På listen over konkrete tiltag, Enhedslisten ser som en mulighed, er arbejdet for at gøre nogle geografisk afgrænsede områder i landet smittefrie.

- Man kunne for eksempel starte på Bornholm, og forsøge at gøre produktionen der MRSA-fri. Lad os sikre, at de svin, vi får ind fra avlstoppen, ikke er smittet, og lad os afprøve metoder for sanering, som vi ved har virket nogle steder. På den måde kan vi arbejde os frem til smittefrie besætninger landsdel for landsdel, siger Maria Reumert Gjerding.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Avisen Økologi og Erhverv kontaktede tidligere på året Københavns Universitet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, for at få en vurdering af, hvad sanering ville koste på landsplan. Instituttets vurdering var, at det ville koste mere end 14 milliarder kroner.

Simon Kollerup mener, det er urealistisk med en sanering, med så høje omkostninger.

Ændret produktion

Socialistisk Folkeparti mener, at produktionsrammerne skal ændres for at komme smitten til livs.

- Vi skal sørge for incitamenter, der gør det mere attraktivt at have frilandsgrise og økologiske grise, siger Trine Torp (SF).

Konkret mener hun, at der skal gives støtte til stalde, der er konstrueret på en måde, der gør det muligt at lave en senere afvænning af smågrise.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Smågrisene har mange maveproblemer på det tidspunkt, hvor de bliver afvænnet. Derfor ønsker vi en senere afvænning, der kan lede til et lavere antibiotikaforbrug for smågrisene, siger Trine Torp.

Partiet ønsker desuden også et øget fokus på en nedbringelse af zinkforbruget i svineproduktionen.

Alternativets bud

Christian Poll (ALT), er ikke overbevist om, at handlingsplanen fra 2015 kan nå i mål i bekæmpelse af smitten.

- Vi tvivler i Alternativet på, om MRSA-handlingsplanen vil være stærk nok til at løse problemerne. Indholdet i planen fokuserer mest på at undersøge og blive klogere og ikke så meget på konkrete tiltag. Det vil vi gerne bringe på dagsordenen, siger Christian Poll.

- Lige nu har jeg indtryk af, at der er MRSA i de fleste besætninger, og handlingsplanen vil ikke umiddelbart lave om på det på kort sigt, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han er enig med Enhedslistens ordfører i, at der skal være fokus på avlstoppen, når det gælder bekæmpelsen af MRSA.