En kollega opdager ved en tilfældighed at hans lokale foderstofleverandør, ud over den primære opgave at handle foder, også har en lille sideforretning med at veje grise på deres brovægt. En fin service til egnens landmænd, skulle man umiddelbart mene, men er det i virkeligheden en unødvendig og overset risiko?
I lovgivningen er der ikke noget, som forbyder det, så der er ikke foretaget noget ulovligt. Men er det forsvarligt at leve med den risiko for vores branche?
Bekymringerne går ud på, at som grisevogne er flest, er vognene ikke tætte, og der tabes ofte både gødning og urin, som dyrene skubber ud af vognen. Da jeg ikke forventer en foderstofleverandør har styr på status og udbredelsen af svinesygdomme, kan det virke direkte dumt, at man på en fabrik som producerer mad / foder til vores dyr, accepterer risikoen for at slæbe afføring fra brovægten og ind i deres produktion.
Normal procedure, hvis man henter korn på foderstoffer, er at blive vejet, køre ind i kornhallen og få læsset, hvorefter det går til vægt for vejning igen. Det er i denne trafik, mellem vægt og læsning, at der er mulighed for at slæbe den tabte afføring med ind i kornlageret og forurene dette. Forestil jer en spredning af dysenteri eller andre gødningsbårede sygdomme, eller i værste fald PED. Så har vi efterfølgende ikke har mulighed for at spore spredningen, bare fordi man ville veje et læs grise......
Vi har i dansk svineproduktion været dygtige til at holde sygdomme fra døren, og det forspring vi har i forhold til udlandet, bør vi gøre alt for at holde. Det er den absolut væsentligste årsag til, vi har vores berettigelse på de fjerne markeder.
Det er ikke længe siden, at minkbranchen i Midtjylland gjorde sig dyrt købte erfaringer, da en fodercentral formåede effektivt at sprede den tabsgivende plasmacytose i en hel række besætninger. De erfaringer er gjort, og vi behøver ikke forsøge at gøre dem efter.
Selv foderstoffens eget foder kan der være risiko for forurening, da vi efterhånden har mange blandinger med valset eller revet korn, som kører uden om pelletering og varmebehandlingen.
Når man handler med sin lokale foderstofleverandør, så handler det om tillid. Tillid til at man får, det man har købt, og at der ikke som sidegevinst medfølger et nyt sæt statusmærker til stalddøren.
