Væksten er i fuld gang, og ensileringskapløbet begynder snart - men kapløb om hvad ?

* Flest foderenheder/ha

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

* Højest energi koncentration (lavest kg TS/FE)

* Højest tørstofprocent

* Flest FE til mælkeproduktion. Antal FE avlet i marken er af mindre betydning, hvis der forsvinder energi og protein under ensileringsprocessen.

* Flest kroner på bundlinien

Hvad er optimalt?

Design din græsensilage til det, den skal bruges til. Hvad der er rigtigt for én, er ikke nødvendigvis ideelt for en anden. Tal med din fodringsrådgiver omkring, hvad der er optimalt for netop din bedrift.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Husk at selvom antal FE/ha er vigtigt, så er kvaliteten og de kg mælk køerne yder per hektar trods alt vigtigere.

Det starter med god management:

Rigtig stubhøjde ved 1. slæt er meget afgørende for næste slæts kvalitet og udbytte. Hvis stubhøjden sættes for lavt, vil både kvaliteten og mængden af næste slæt blive for dårlig.

Angående bredspredning af det skårlagte græs:

* græs der bredspredes vil hurtigst opnå den optimale tørstofprocent.

* vådt græs, der ikke bredspredes, vil i yderste konsekvens kompostere. I værste tilfælde vil dette medføre fejlgæring af græsset, hvor både smag og værdi forringes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Angående snitlængden, er det vigtigste at tænke på, hvem der skal ”æde” græsset, ikke hvem der skal køre det sammen!

Koen er som bekendt en drøvtygger, som sætter pris på en lidt længere snitlængde, så vommen har noget at arbejde med – hvorimod vedkommende, som kører stakken sammen, gerne vil have det så kort som muligt for at sikre bedst mulig sammenkøring.

Sammenkøringen er meget vigtig

Når det kommer til god sammenkøring af græsset, er det nødvendigt med 2 køretøjer i stakken. Den ene skal jævne læssene ud, og det andet skal køre stakken sammen.

Hvert år ses mange eksempler på, at der har været sparet på sammenkøringen. Mange kan sikkert nikke genkendende til, at der 20 centimeter under toppen ses et lag af dårlig ensilage, som skal kasseres, og de 15-20 centimeter perfekt ensilage, der ligger ovenpå ryger med ud.

Smides 30 centimeter ensilage væk i en markstak på 1,25 cm højde, smides mellem 25 og 30 procent væk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dette skal lægges til et i forvejen ”måske” for højt ensileringsspild.

Kvittering for god ensilage

Alle taler om at ensilage er dyrt. Det er det ikke! Koen kvitterer for god ensilage.

Men dårlig ensilage er meget dyrt !

Der er flere parametre, som afgør kvaliteten af det ”perfekte” grovfoder:

* Korrekt stubhøjde

Artiklen fortsætter efter annoncen

* Bredspredning ved skårlægning

* Rigtig snitlængde

* God ensileringspraksis

* Rigtig sammenhæng mellem vognstørrelse og stak / silostørrelse

* God sammenkøring

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hurtigere sænkning af pH

Når ovennævnte ting er i orden, kan brugen af et ensileringsmiddel altid forbedre kvaliteten af grovfoderet.

Under de rette omstændigheder vil brugen af et til formålet korrekt valgt ensileringsmiddel altid sænke pH hurtigere, end naturen kan gøre det.

Dette kan typisk ses på analysen. NH3-tallet er et udtryk for den nedbrydning af proteiner, der er sket fra græsset blev skårlagt, og indtil det er færdigensileret, og ensilageprøven er udtaget.

Ved at anvende et ensileringsmiddel indeholdende homofermentative mælkesyrebakterier sikres, at forholdet mellem mælkesyre og eddikesyre bliver optimalt – hvilket vil optimere tørstofoptagelsen og minimere risikoen for fejlgæring.

Samtidig betyder det, at NH3-tallet vil minimeres, og derved vil den største del af proteinet i græsset være i en form, som koen kan udnytte til produktion.

Artiklen fortsætter efter annoncen

God ensilage – bedre økonomi

Optimalt produceret ensilage bevirker at:

* køerne æder mere ensilage

* køerne har behov for mindre kraftfoder (meget dyrt for tiden)

* koen producerer mere mælk af de FE den præsenteres for på foderbordet.

Sammen med en korrekt lavet foderplan vil dyrlægen blive månedens gæst. Dette er ikke uvæsentligt, når der regnes på resultatet på bundlinien.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den bedre proteinudnyttelse bevirker, at der indkøbes mindre foder. Den forbedrede smag giver højere foderoptagelse, hvilket giver højere ydelse og bedre sundhed. God ensilage giver bedre økonomi.