Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

De rigtige kompetencer de rigtige steder

Af Morten Damsgaard, mod@fbg.dk - 21. mar. 2016 KL. 12:57

Der er nye tider og muligheder på vej for de danske maskinstationer, som med foderforsyningsaftaler bedre kan udnytte maskinerne og hjælpe mælkeproducenter

De danske mælkeproducenter bliver stadig større og større mens der samtidigt bliver færre af dem. Bedrifterne er ved at nå en størrelse, hvor man ikke længere kan holde fokus på alle områder af bedriften, og derfor er man nød til at sætte de rigtige kompetencer de rigtige steder - det er der en meget stor økonomisk gevinst ved.

- Vi har et erhverv, som har stået helt stille i seks år, til trods for at mælkeprisen har været gode til tider de sidste seks år. Men der er ikke afregnet på gælden og produktionsanlægget er ikke fornyet væsentligt, fortæller Morten S, Thomsen fra Jysk Landbrugsrådgivning.

citat startcitat start

Man kan ikke være skrap på 300 køer og samtidigt være skrap på 300 hektar jord

- Morten S. Thomsen, Jysk Landbrugsrådgivning.

citat slutcitat slut

- Derfor er der behov for at tænke nyt, og med de nuværende priser og udsigt til endnu lavere har vi en udfordring. Det kræver samarbejde og vi skal kigge på kompetencer, påpeger Morten S. Thomsen og forslår foderforsyningsaftaler, som en oplagt mulighed for erhvervet:

- Maskinstationen får udnyttet sit grej bedre, og mælkeproducenten tjener flere penge.

- Man kan ikke være skarp på 300 køer og samtidigt være skarp på 300 hektar jord. Det er langt bedre at koncentrere sig om køerne, og lade maskinstationen koncentrere sig om marken.

Foder til halv pris

Morten S. Thomsen fortæller, at mange analyser fra ejendomme viser, at det koster fra 83 øre til 2,5 kroner at fremstille en foderenhed.

- Vores foreløbige erfaringer med foderforsyningsaftaler viser, at det koster mellem 0,85 til 1,5 kroner pr foderenhed, så vi kan dermed tjene væsentligt mere til mælkeproducenten, end hvis han selv skal i marken.

Se to virksomheder

Ved en foderforsyningsaftale, skal man se marken og stalden, som to virksomheder: Én virksomhed leverer foder, mens en anden leverer mælk.

- Mælkeproducenten bestiller foder, og afsætter areal til foderproduktion, som lejes ud til foderleverandøren. Samtidigt afsættes alt gyllen også til foderleverandøren, og der laves en femårig kontrakt.

- Foderleverandøren forpligter sig på at levere foder af en ordentligt kvalitet, og passer mælkeproducentens jord, som var det sit eget, samtidigt modtager foderleverandøren EU-tilskuddet til jorden.

- At foderleverandøren modtager EU-stilskuddet sker som en sikkerhed, hvis der pludselig opstår en konkurs, da det er virksomheden, som modtager EU-tilskud, som ejer afgrøden på marken, og derved har en større sikkerhed for tilgodehavende ved en eventuel konkurs hos mælkeproducenten.

I december måned betaler foderleverandøren for jordleje, som præcis svarer til EU-tilskuddet, forklarer Morten S. Thomsen.

Foderleverandøren må levere 20 procent ekstra foder, i de år, hvor udbytterne er gode, men omvendt forpligter foderleverandøren sig også til at finde ekstra foder i de år, hvor udbyttet er knap så godt.

- Selv efter den ringe majshøst i 2015, rent udbyttemæssigt, så har det faktisk ikke været et problem at skaffe ekstra foder, fortæller Morten S. Thomsen.

Stor budgetsikkerhed

Den sønderjyske konsulent fremhæver, at der er en meget stor budget-sikkerhed ved dette samarbejde, og for mælkeproducenten bliver der desuden frigjort en masse arbejde i stalden, og samtidigt er der flere fordele for maskinstationen:

- Maskinstationens maskiner bliver udnyttet langt bedre, og arbejdet kan bedre planlægges, når man er sikker på, at arbejdet er fast på de ejendomme, hvor der er indgået en aftale. Samtidigt skal landmændene ikke bekymre sig om, at foderkvaliteten falder, da maskinstationerne forpligter sig til at leverer en passende kvalitet - og ofte er de også langt bedre til det end mælkeproducenterne.

Betalingen af arbejdet foregår over 12 variable rater fordelt over året.

- Raterne er variable, så det passer til den mængde arbejde der udføres i marken. Eksempelvis er raten større efter ensilering af første slæt græs og majs, end den vil være efter anden eller tredje slæt græs.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame