Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Respekt i gaden

Af Jess Ulrik Verge - 22. maj. 2019 KL. 12:55

  • ww338587_1
  • ww338587_2
  • ww338587_3

Den nye Ford Transit Connect er blevet cool efter en tur i pitten hos rally-teamet MS-RT.

En varebil behøver ikke at se kedelig ud. Det beviser den nye Ford Transit Connect MS-RT, der er forvandlet til en hidsig slæde med brede skærme, dybe spoilere hele vejen rundt og 18 tommers OZ-fælge.

Bagtil sender den hilsner til de overhalede trafikanter med rustfri dobbeltudstødning fra Quad Sport.

Kabinen er boostet med bl.a. nappa og ruskind, blå syninger og et sportsrat med carbon-indlæg.

Det er den engelske virksomhed MS-RT, der har forvandlet bilen. Alt det øvrige udstyr er som i de tungest udstyrede varianter.

I motorrummet ligger der dog ikke noget rallymonster, men mindre kan også gøre det. Maskineriet er den nyeste 1,5-liters turbodiesel (Euro 6.2), der lægger 270 newtonmeter på forhjulene.

Så der er ingen tvivl om, at MS-RT Connect nok skal kunne pifte den grå hverdag på landevejen lidt op. Desværre skal man over i højre side for at komme bag rattet, og man må også en smut til England for at skrive slutseddel.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame