Krone Groups regnskab fra regnskabsåret 2016/2017 ser lovende ud. Med en samlet omsætning på 1,9 millarder euro svarende til 14,1 millarder danske kroner.

27 procent af Krone Groups samlet salg foregik på hjemmemarkedet i Tyskland, hvor 30,8 procent aftog landbruget, mens 69,2 procent var trailere til transport-branchen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Eksporten steg med 7,6 procent til 1,4 millarder euro, og også her udgør landbrugsmaskinerne lidt over 30 procent, mens knap 70 procent af omsætningen ligger i transportbranchen.

Høj mælkepris hjalp

Det er ingen hemmelighed, at langt størestedelen af Krones landbrugmaskinprogram henvender sig til mælkeproducenter eller maskinstationer, som arbejder for mælkeproducenter, og derfor er direktøren for Krone Groups, Bernard Krone, ganske godt tilfreds med en stigende mælkepris i største delen af 2017:

- Året begyndte med lavepriser og en generelt negativ holding til fremtiden, men i løbet af 2017 steg priserne på mælken markant, og det kunne tydeligt mærkes i vores landbrugsmaskinafdeling. Salgsindtægterne er øget til 558 millioner euro (svarende til 4,1 millarder danske kroner).

Antallet af ansatte i Krone-koncernen steg til 4.497 på verdensplan sammenlignet med 4.281 året før, mens antallet af lærlinge dog faldt fra 261 året før til 243 i dette regnskabsår.

Krone investeret 76 millioner euro svarende til 556 millioner danske kroner i primært fabriksudvidelser og moderniseringer på især transportsiden på fabrikkerne i Werlte og Herzlake. Dog blev der også investeret i udvidelser i Spelle, hvor samtlige Krone græsmaskiner produceres.