Danmark har fået langt færre såkaldte sorte slagtere - fødevarevirksomheder, der ikke er registreret hos Fødevarestyrelsen.I hvert fald er antallet af anmeldelser til Fødevarestyrelsen, som typisk udløser et kontrolbesøg fra styrelsens Rejsehold, faldet fra 77 i 2008 til 32 i 2018.Det markante fald fremgår af en opgørelse fra Fødevarestyrelsen.

Det skriver Fagbladet 3F.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg tror, at det skyldes en kombination af vores indsats og mediernes opmærksomhed på kontrolbesøg, som har gjort folk mere påpasselige, siger Rejseholdschef Michael Rosenmark til hjemmesiden.

I samme periode er udstedelsen af sanktioner faldet fra 52 til 19. Altså antallet af bøder, påbud, indskærpelser og lignende til slagtere, der har brudt loven.