Der er regnbyger og torden på vej ind over landet.

Ifølge DMI vil der i løbet af fredag eftermiddagen måske komme en enkelt regn- eller tordenbyge i den nordlige del af Sjælland, mens temperaturen vil ligge mellem 23 og 28 grader.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I løbet af natten vil det blive mere skyet og i den syd- og sydøstlige del af landet med regn- eller tordenbyger.

Vinden vil være svag til jævn mest fra nordøst og øst, mens den ved Østersøen vil være stedvis op til frisk.

Lørdag begynder med lidt eller nogen sol, men også spredte regn- eller tordenbyger, først på dagen især i den sydlige del af landet. Temperaturen vil ligge mellem 23 og 28 grader, mens den i Nordjylland kan komme op på 30 grader.

Om natten mest tørt og ret klart vejr, mens der hele døgnet ventes svag til jævn vind mest fra øst og sydøst.

Søndag starter også med tørvejr og nogen sol, men i løbet af dagen bliver det mere skyet med regn- eller tordenbyger fra syd og sydvest. Temperatur op mellem 23 og 28 grader og svag til jævn vind fra skiftende retninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mandag lidt eller nogen sol, men også regn- eller tordenbyger.