Har du fuldstændig styr på hvem, der arver efter dig? Ved du hvordan din familie står økonomisk, hvis du pludselig falder bort? Juridisk afdeling hos Landbo Limfjord sætter fokus på arveloven.

Ud fra lov og eksempler belyses arvens fordeling samt mulighederne ved oprettelse af testamente, herunder indbotestamente, mindst muligt arveafgift, sikring af længstlevende, generationsskifte, reglerne for fremtidsfuldmagter og meget mere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I dag er det moderne, at gå på nettet og via et spørgeskema få oprettet et testamente, men så simpelt er det ikke altid, fortæller Gry Bacher Nielsen, chefkonsulent og jurist Landbo Limfjord.

- Nogle ting i juraen er bare komplicerede, og det, man skriver, skal være vandtæt og juridisk bindende, og i sagens natur er testamenter jo meget individuelle, og kan man selv vurdere, hvad der er bedst for de efterladte? spørger hun.

Juristen opfordrer derfor til, at man altid først søger viden omkring arv, testamente og også fremtidsfuldmagter og gerne tager en jurist med på råd, for i dagens Danmark er der mange sammensatte og sammenbragte familie med både dine, mine og vores børn.

Som en jungle

For år tilbage var arv noget, der gik til slægten, men i dag er individet blevet vigtigere. Folk vil selv bestemme, hvem der skal arve, og i forhold til tidligere er der blevet større mulighed for selv at bestemme over arven, hvilket giver god mening.

- Arveloven kan være en jungle for nogen ? men for juristerne er det en stor skov med spændende muligheder, fortæller Gry Bacher Nielsen,

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Så jeg håber, mange stiller sig selv spørgsmålet ? hvem arver efter mig? Og kontakter en jurist, hvis man ikke selv er godt inde i arveloven. Eller kommer til infomødet 14. marts, hvor jurister står klar til også at svare på spørgsmål.