Regler koster job

De danske miljregler er bleve så indviklede, at det koster ordrer, mens miljøansøgninger behandles

dals  22.10.12 | 09:33

Landbrug & Fødevarer slår alarm i dag i Børsen, fordi de danske miljøregler nu er så komplekse, at ordrer til danske virksomheder bliver tabt.

Avisen bringer et konkret eksempel på, at langsom sagsbehandling har kostet ordrer. Hos Tican Fresh Meat var ordren i hus, og maskinparken var klar. men papirarbejdet manglede, og det endte med, at slagteriet måtte lægge sin ordre på sit slagteri i England.

- Lovgivningen er en lag på lag-lovgivning, hvor en række EU-direktiver er blevet implementeret oven på national lovgivning. Og nu er det blevet retuigennemskuelig lovjungle, siger direktør i Landbrug & Fødevarer Flemming Nør-Pedersen til Børsen.

Han peger blandt andet på, at 1100 sager om godkendelse af husdyrbrug i øjeblikket mangler godkendelse. Ifølge Landbrug & Fødevarer betyder en gennemsnitlig forsinkelse af miljøgodkendelser på seks måneder et tab af arbejdspladser på 1.300 personer.

Flemming Nør-Pedersen siger til avisen, at hvis den offentlige miljøforvaltning ikke er villig til at arbejde i samme høje tempo som fødevareindustrien, så risikerer vi, at vækstren kommer til at foregå i andre lande.

Han anklager også flere kommuner for slet ikke at være gearet til at klare opgaverne og derfor bruger flere år på sagsbehandlingen.

Miljøminister Ida Auken (SF) siger til Børsen, at regeringen er opmærksom på, at der skal ske noget på området. Hun peger blandt andet på forenklet sagsbehandling.

Men Flemming Nør-Pedersen mener, at der skal mere til. han opfordrer regeringen til en gennemgribende "hovedrengøring" af miljølovgivningen for at komme problemet til livs.

Men Ida Auken mener ikke, at det er så let.

- Vi kan ikke bare smide hele den gamle lovsamling ud og dermes sætte hele udviklingen i stå, indtil en ny regulering er på plads, siger hun til Børsen.



Relaterede artikler

Kommentarer

Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb. Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.