Aftalen om Fødevare- og landbrugspakken med Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti fra december 2015 indfører en af verdens mest målrettede miljøreguleringer.
Landmændene fik med Fødevare- og landbrugspakken ophævet de reducerede gødningsnormer og randzoner til fordel for en målrettet miljøregulering, der tager hensyn til, hvor meget miljøet kan tåle på de enkelte bedrifter. Fødevare- og landbrugspakken ophævede også de snærende harmonikrav, som gjorde, at landmændene skulle have et vist areal pr. antal dyr. Kort sagt har landmændene nu frihed til at producere flere dyr og dyrke mere korn, så længe de ikke belaster miljøet yderligere.
- Kommissionen får med et par justeringer af pakken nu den ekstra sikkerhed, de ønsker sig, indtil den målrettede miljøregulering træder i kraft,
Esben Lunde Larsen, miljø- og fødevareminister
Siden september 2015 har Danmark derfor været i dialog med Kommissionen for at finde fælles forståelse for den store omlægning af miljøbeskyttelsen.
- Vi har haft en god dialog med Kommissionen om Fødevare- og landbrugspakken, der giver dansk landbrug en forbedring af rammevilkårene på mere end en milliard kroner årligt. Kommissionen får med et par justeringer af pakken nu den ekstra sikkerhed, de ønsker sig, indtil den målrettede miljøregulering træder i kraft, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.
Aftalt dialog med EU
Det var en del af den politiske aftale om Fødevare- og landbrugspakken, at gennemførelsen af pakken skulle ligge indenfor EU-retten, og at der kunne ske tilpasninger af aftalen.
På denne baggrund indføres der nu en frivillig, målrettet efterafgrødeordning. Ordningen dækker ca. 265.000 hektar efterafgrøder fordelt over 2017 og 2018. Dette areal skal ses i forhold til Danmarks samlede landbrugsareal på ca. 2,8 millioner hektar. Dialogen med EU-Kommissionen har medført, at der i hvert af årene 2017 og 2018 skal plantes yderligere cirka 29.000 hektar efterafgrøder - for at udvise ekstra forsigtighed - i forhold til regeringens udgangspunkt.
Den frivillige efterafgrødeordning suppleres med obligatoriske krav i det omfang, målene ikke nås med den frivillige ordning. Efterafgrødeordningen skal beskytte miljøet mod tilbagegang som følge af den ekstra mængde kvælstof, som ophævelsen af de reducerede gødningsnormer tilfører miljøet.
Derudover bliver husdyrproducenternes nye fosforlofter, der erstatter harmonikravene, justeret i forhold til det husdyrlovforslag, der var i høring. Fosforindholdet i husdyrgødningen skal udnyttes bedre, så vandmiljøet dermed bliver bedre beskyttet.
-Fødevare- og landbrugspakken er en mindre frihedsrevolution, så det er meget naturligt, at pakken er blevet tilpasset efter dialog med Kommissionen. Vi har opnået en fælles forståelse om den store hjørnesten: Den danske gennemførelse af nitratdirektivet. Et nyt nitrathandlingsprogram er derfor på vej til Nitratkomiteen. Det betragter jeg klart som et gennembrud i vores dialog med Kommissionen, og jeg forventer, at det kan lede til en positiv dialog om en ny kvægundtagelse, siger Esben Lunde Larsen.
Nitrathandlingsprogrammet, der regulerer, hvor meget nitrat der ender i vandmiljøet, vil blive behandlet på møde i december eller marts. Det er en forudsætning for en ny midlertidig kvægundtagelse, at Danmark har et nitrathandlingsprogram.
- Jeg kender danske landmænd, som er meget ansvarlige over for den jord, de dyrker. Jeg håber derfor, at der nu bliver rift om de cirka 189 miillioner kroner, der er afsat til at udlægge efterafgrøderne frivilligt, og hvor de gør mest nytte for miljøet. Jeg anerkender, at det er en betydelig opgave. Fødevare- og landbrugspakken er en bedrift af de helt store, og jeg ser frem til at få de sidste brikker på plads med Kommissionen, siger Esben Lunde Larsen.
