Regelbrud: Medhjælper havde 156 timers overarbejde
En østjysk storbonde har betalt 180.000 kroner i sag, hvor ansat havde op til 156 timers overarbejde på en måned.
En 37-årig landbrugsmedhjælper har fået en stor sum på grund af massivt overarbejde. Det skriver Nyhedsbrevet 3F.
Medhjælperens tidligere arbejdsgiver har således betalt i alt 180.000 kroner, fordi han satte den ansatte til at arbejde langt mere end 48 timer i adskillige uger. Dermed brød arbejdsgiveren EU's regler om maksimal arbejdstid.
Pengene er blevet betalt, efter 3F har indgået forlig med den østjyske proprietær Claus Wiese fra Sophienlund ved Skanderborg. Det skete, inden der faldt dom i sagen ved Retten i Århus.
- Det er helt vildt, hvad vores medlem har haft af overarbejde. Arbejdsgiveren har systematisk set stort på reglerne i flere år, og det er bestemt ikke i orden, siger Annette Iversen, faglig sekretær hos 3F Søhøjlandet, til Nyhedsbrevet 3F.
Bonden føler sig snydt
Sagen begyndte, da 3F rejste et krav om feriepenge for 2008 og 2009 til medarbejderen Steen Laursen. Storbonden reagerede ved at rejse et krav på godt 40.000 kroner mod sin tidligere medarbejder som betaling for blandt andet brænde samt leje af traktor, jordvogn og rendegraver.
3F afviste kravet og svarede igen ved at kræve betaling for brud på reglerne om arbejdstid. Striden endte med, at storbonden kom til at betale knap 38.000 kroner i manglende feriepenge samt senest 180.000 kroner.
Landmanden Claus Wiese føler sig snydt i sagen:
- Sagen bunder i en misforståelse og misbrug af lønsedler. Jeg var ikke opmærksom på reglen om arbejdstid og har nu ændret min måde at gøre tingene på. Sagen fik en helt urimelig afslutning, og jeg har intet til overs for 3F, siger Claus Wiese til nyhedsbrevet.









hmm folk klage når de arb for magt men de klage også vis de ikke kan få timer nok,nu har jeg arb ved landbrug i over 20 år og jeg har aldig haft problem men løn hele ikke for over arbejde timer dog er min tid forbi ved landbrug da jeg er bliv slit op i ryggen og måtte opredes sidt år og selv om jeg ikke lange arb ved landbrug har jeg stadivæk kontrak til min gamle mester.Og 156 over arb timer er jo ingen ting hvad men den der køre på maskinstason