Redskaberne er der til kontrolleret trafik
Mange redskaber til kontrolleret trafik på 10 og 12 meters arbejdsbredde er allerede tilgængelige - men der er også forhindringer på vejen mod CTF
Skæreborde med store bredder dukker op med lynets hast, og såmaskiner med 10 og 12 meters arbejdsbredde er også en mulighed. I det hele taget er "tingene" egentlig allerede til rådighed, hvis man ønsker at køre CTF - kontrolleret trafik på store arbejdsbredder som 9,0, 10 og 12 meter. Det gælder også redskaber til bearbejdning af jorden.
Claas præsenterede tidligere på året deres første skærebord på omkring 40 fod - eller helt præcist 11,96 meter i effektiv klippebredde. Case IH følger nu også med og tager et amerikansk skærebord, produceret af MacDon, til landet på 12,2 meters effektiv klippebredde. Og en tredje partner, Buchtrup Agro sælger også MacDon-bord på op til 40 fod. Ligeledes er det også muligt at få et 40 fods bord af mærket Biso - et bord, der i øvrigt har fået en sølvmedalje på Agritechnica på grund af konstruktionen i aluminiums-sektioner.
Når det gælder såmaskiner er der også en række løsninger tilgængelige. Blandt andet kan både Lemken og Kverneland tilbyde maskiner i den store liga - Kverneland med deres DG 12, som du også kan læse om på modsatte side.
Hvis man kigger på den anden side af Atlanten, er der også rigtig mange løsninger.
- Når det gælder otte meters arbejdsbredde, er der et stort udbud af såmaskiner. Men bredden passer ikke så godt til mejetærskernes bredder. Ni meters arbejdsbredde giver et lidt færre udvalg af maskiner, men til gengæld passer bredden godt til 30 fods skæreborde.
- På 10 meter er udbuddet endnu mindre, men her passer såmaskinerne til 35 fod. 12 meter har også løsninger, og de 12 meter er nyeste hit hos producenter af skæreborde, så det kan også lade sig gøre, siger Jens Johnsen Høy, landskonsulent hos AgroTech.
Transportbredder er et problem
Med andre ord - udstyret er i orden. Men hvad så nu? Er Danmark klar til CTF?
- Ja, det er vi. Og snakker vi CTF i 10 og 12 meters arbejdsbredde, så er vi klar om ganske få år. Men havde du spurgt for blot et par år siden, havde svaret været et andet, fortæller Hans Henrik Pedersen, specialkonsulent hos AgroTech
- Fordelene ved CTF er, at man begrænser belastningen på marken til det mindst mulige areal. Man får bedre udnyttelse af næringsstofferne i jorden, og et gennemsnit ud fra en lang række forsøg viser, at landmanden kan spare 35 procent på brændstofforbruget, mener Hans Henrik Pedersen.
- En anden vigtigt ting er, vi får fire gange bedre infiltration i jorden og 40 procent mindre erosion, påpeger han.
Fordele kommer sjældent uden ulemper. Og dem er der også nogle af ved kontrolleret trafik.
Ifølge Per Schjønning, seniorforsker hos Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet, sker der en deformering af jorden, såfremt marktrykket overstiger 0,5 bar.
- Det tryk havde vi allerede tilbage i 1940'erne og trykket fra maskinerne er i dag op til syv gange større. Derfor skal vi tænke os om, når vi lægger de faste kørespor ud i marken. Vi skal helst undgå at flytte dem, fordi vi har risiko for at skade jorden i sporerne, når vi kører samme sted år efter år, siger Hans Henrik Pedersen.
En anden forhindring, som opstår, hvis man især ønsker et CTF-system med 12 meter mellem sporene, er transportbredden på såmaskinerne.
Stort set ingen af de amerikanske maskiner er tilpasset til europæiske forhold. Og det betyder, at flere af dem har en transportbredde på fire og fem meter. Køber man derimod en maskine, der er på det europæiske marked, skulle transportbredden ikke volde problemer - men feltet er indskrænket til få leverandører.
Sidste forhindring er det samlede jordareal. Store såmaskiner kræver meget jord. Derfor kræver det at flere landmænd måske går sammen - eller at maskinstationerne begynder at satse på konceptet.
Det er også fuldstændig rigtigt Andreas. Ideen er at fordi marktryk ikke kan undgås har man i teorien om faste kørespor valgt at ofre en del af marken til at koncentrere trafikken der, således at resten af marken (i teorien) aldrig igen ville få et hjulspor at se. Det er meget almindeligt i nogen af de store kornbælter i Australien og USA, og effekten af det er ganske tydelig. I køresporene skal der næsten en gravko til for at bryde jordlagene, men lige ved siden af kan man uden problemer skubbe en tenderståls pæl i jorden.
Forestil dig at dine traktorere og mejetærskere kunne svæve og aldrig rørte jorden! Det er sådan set de betingelser for plantevækst du opnår UDEN for sporene.
Problemet er at du ikke kan måle resultatet på efter et enkelt år. Du er nød til på en eller anden måde at blive nøjagtigt i de samme spor år efter år, hvilket gør GPS en absolut nødvendighed til at starte med, men også at man er skrap nok til at vælge den maskinstrategi, som man vil bruge de næste 10 år. Du er også nød til at have forholdsvis meget "overkapacitet" på din traktor i forhold til dit redskab så du kan blive i dine kørespor under vanskelige forhold, bakker og andet som kan putte din traktor under pres. Desuden siger det næsten sig selv at pløjning ikke længere er en mulighed i CTF. Du er begrænset til reduceret jordbearbejdning, fordi du ikke får din plov op i de samme arbejdsbredder som såmaskiner, harver osv. Selv om du fik dem til at matche, ville dine træklinier med ploven være offset i forhold til din såmaskine, hvilket vil betyde at du har et spor uden for dine kørespor. Og så har alle dine anstrengelser været forgæves. Og glem tvillinghjul, eftersom du prøver at koncentrere alt trafikken til så lille et areal i marken ja så er så smalt et dæk som muligt det mest optimale. ret meget mere end 710'ere skulle være nok under de fleste forhold.
Så det er ikke bare lige noget man gør! Ud over alt det ovenstående skal sporvidden på traktorere tilpasses til den maskine der har den mindst mulige sporvidde (typisk din mejetærsker) Og man er næsten nødt til at kunne gøre det hele selv, fordi får du først en maskinstation ind som ikke passer i dine spor, ja så har du balladen engang mere.
CTF er en glimrende ide, som er forbandet svær at gøre ordentligt i praksis!