Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Rapsen skal erstatte roerne

Af Morten Damsgaard - 13. dec. 2016 KL. 13:02

Krenkerup Gods kan ikke længere se den økonomiske fordel i sukkerroerne.

Efter kvoteophør og usikkerhed for fremtidige priser får det Krenkerup Gods på Lolland til at lave en markplan for 2017 uden sukkerroer.

- For første gang tager vi i stedet raps ind i sædskiftet, og forventer at opretholde et varieret sædskifte med rapsen i stedet, fortæller Søren Jespersen, godsinspektør på Krenkerup Gods.

- Vi forventer et bedre dækningsbidrag i rapsen frem for roerne, som det ser ud lige nu, men dermed er det ikke sagt, at sukkerroerne ikke kan være attraktive igen på et senere tidspunkt.

Skære en mand fra

Krenkerup Gods har de sidste år dyrket cirka 300 hektar med sukkerroer med egne maskiner, som godset beholder.

- Både såmaskine og renser har kørt i 17 sæsoner, så hvis de skal stå stille et par år overlever vi det let. Det samme gælder den fire år gamle bugserede optager, fortæller Søren Jespersen, som dog fortæller, at godset skærer en mand fra:

- Vi har en medarbejder, som har valgt at gå på efterløn, og da vi har et forbrug på seks til syv time mere pr. hektar i roerne, så passer det timeantal med en fuldtidsansat.

Han fortæller også, at beslutningen nok er lettere at tage for Krenkerup Gods end så mange andre, da maskinerne er af ældre dato samt jordtypen ikke tegner sig til de største roeudbytter.

- Vores alternativ til roerne er også bedre end traditionelle kornafgrøder, idet vores græsfrø udgør en ret stor del af markbruget, fortæller godsinspektøren.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame