For den østjyske planteavler, Carsten Siegumfeldt fra Randers, har det vigtigste værktøj, til opnå den optimale indstilling af gødningssprederen været spredebakker, men nu har 14 radarsensorer på gødningssprederen gjort spredebakkerne overflødige.

Systemet hedder Argus Twin og blev præsenteret på markedet i foråret 2016 fra tyske Amazone. Systemet er ekstraudstyr til ZA-TS centrifugal sprederne, og de 14 radarsensorer er fordelt på to bøjler, som er monteret imellem beholderens bund og spredetallerknerne. Herfra aflæser de spredebilledet cirka ti meter væk fra maskinen, og sammenligner det med fabrikkens data for det mest optimale spredebillede ud fra den aktuelle gødningstype.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den nye spreder har 16 delbredder styret af GPS, og det er en anden grund til at jeg igen valgte en spreder fra Amazone.

- Carsten Siegumfeldt, Asmushøj og Søndergård Landbrug.

- Spredebakker er et godt værktøj til indstilling af gødningssprederen, men ulempen er dog at det tager lang tid, fortæller Carsten Siegumfeldt, som selv har erfaret, at selv for de gode gødninger, kan kornstørrelse og kvalitet variere fra parti til parti.

- Skal spredebilledet være optimalt bør man løbende finjustere spredebilledet, og det er præcis dét, som den nye Amazone ZA-TS-spreder kan.

rich-media-2
Radar-sensorerne er vedligeholdelsesfri, og skal hverken justeres eller rengøres. Bemærk midtersektionen i spredetallerknen som drejes ved kantspredning.

Aflæser og korrigerer

Hvis der pludselig bliver forskel på på spredebilledet fra hver spredetallerken, vil Argus Twin sørge for, at justerer gødningssprederen automatisk på nedfaldspunktet og dermed kasteretningen for konstant at overholde fabrikkens spredebillede. Da maskinens spredetallerkner drives uafhængigt af hinanden kan deres spredevifter ændres individuelt. I kabinen mærker Carsten Siegumfeldtintet til maskinens løbende finjustering. Heller ikke skift til en ny gødningstype er krævende.

- Jeg bruger min tablet, hvor jeg i Amazones App indtaster spredermodel, land, gødningstype og arbejdsbredde. Herefter giver den mig et tal som jeg taster ind i terminalen, og så kører jeg, forklarer planteavleren der efter et par opdateringer sidste forår stort set har droppet spredebakkerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Færre krav til gødningen

Carsten Siegumfeldt tog sin Amazone ZA-TS gødningsspreder i brug sidste forår, og igennem den første sæson har den ikke kun sparet ham tid ved indjustering. Visheden om at Argus Twin-systemet optimerer spredebilledet når gødningen er af varierende kvalitet, letter nemlig også indkøbet af gødning.

- Jo bedre en spredning man kan lave, jo mere åben er jeg for at købe en billigere gødning, fortæller Carsten Siegumfeldt, der derved kan spare penge og samtidig får et bredere udvalg. I den sammenhæng betyder det også meget for ham, at sprederen er skånsom mod gødningen.

- Den slår røreværket fra når jeg stopper udspredningen, så den ikke maser gødningen. Jeg synes også godt om spredeprincippet, hvor den slynger gødningen ud frem for at slå den ud, og så skal tallerknerne kun rotere med 800 omdrejninger i minuttet for at sprede ud på 36 meter, forklarer han, men pointerer dog, at det stadig er vigtigt for ham at anvende en gødning af en god kvalitet.

Kilespredning gøres let

- Med en spredebredde på 36 meter er kiler et kritisk punkt, for det er voldsomt store mængder gødning, som kan lande de forkerte steder hvis man ikke kan styre tildelingen i kilerne, understreger han, og fortsætter:

- Den nye spreder har 16 delbredder styret af GPS, og det er en anden grund til at jeg igen valgte en spreder fra Amazone.

Artiklen fortsætter efter annoncen

At den også kan justere spredebilledet i forhold til sprederens hældning, og i en hvis grad kompensere for sidevind er yderlige prikker over ièt.

Kantspredningen aktiveres ved at tallerknernes inderste sektion drejes, hvorved gødningskornene slynges ud af en anden vingespids end ved normal spredning. Systemet aktiveres fra kabinen, og eventuelle ændringer af omdrejninger på spredeskiverne sker automatisk som en integreret del af kantspredningsprogrammet. Kantspredning er desuden muligt med begge sider af maskinen.

rich-media-5
Når land, spredermodel, arbejdsbredde, og gødningstype er valgt i Appèn, vises et tal, her 224. Det indtastes i maskinen og så er der afgang


 

Fem gange

Fire gange i sæsonen får Carsten Siegumfeldts vinterhvede besøg af sprederen. Først med NPK, derefter med ren Kali hvorefter den resterende N-mængde tildeles via N27 ad to omgange. Med sig fra vinteren har planterne yderligere en gang DAP gødning nedfældet ved såning. De mange kørsler ender dog med flere plusser, påstår planteavleren:

- Besparelsen i forhold til hvis jeg gødskede det hele op med NPK-gødning betaler fint for alle kørslerne, lyder det fra Carsten, som tilføjer:

- Derudover syntes jeg, at gødningen skal ud over så lang en periode som muligt. Man kan sige at jeg gøder lidt, men tit.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tre redskaber

Carsten Siegumfeldt styrer nøglefunktionerne på sprederen med et joystick. En ting de fleste andre klarer ved at trykke på ikoner på styreterminalen. Forklaringen findes i gårdens maskinpark hvor både sprøjte og såsæt også kommer fra Amazone, og det handler om vane.

- Så har jeg funktionerne lige ved hånden, og ved manuel betjening starter og stopper jeg sprederen med den samme knap, som starter og stopper sprøjten. forklarer han og fortsætter:

.- På samme måde ændres gødningsmængden med plus og minus-knapperne, som også justerer såmængden på rotorsættet, og doseringen på sprøjten.