Et par småting, som jeg er faldet over her på denne tråd.

Reelt kan Jorden rumme 100.000 mennesker på DERES plads i økosystemet. Altså dér hvor man hver dag kravler ud og henter sin føde ned af buskene. Alt derover kræver en indvirkning på økosystemet, og når vi nu er nået knapt 7 mia., så må det være indlysende, at vores indvirkning på økosystemet også er omfattende. Blandt andet så vil en "dyrk lokalt/handl lokalt" indgangsvinkel være noget utopisk.Derfor vil en liberal tilgang også helt pr. automatik indfinde sig, hvilket jeg mener vil være eneste MULIGHED for at vi kan være så mange mennesker.

Hvis vi skal tæske rundt i vores egne små snirkler, hvor vi bare passer os selv, så ville vi hver især leve en noget forarmet tilværelse.

Birgit - ingen kører idag på farvet benzin, i hvert fald ikke nogen af de traktorer, som jeg så i København. Jeg synes faktisk, at det var en god tur, og da nu den megen regn også har ramt andre end landmændene (sommerhusgæsterne på Lolland), så ER det da lykkedes at gøre mange opmærksomme på, at alt ikke bare er sort og hvidt, og at landmænd faktisk også er en slags mennesker. Presse og græsrødder har ellers i forening forsøgt at nedtone den kendsgerning i årevis. Jeg kan da heller ikke have ondt af, at de involverede i demonstrationen brændte nogle hundrede liter diesel af for - for en gangs skyld - at gøre opmærksom på DERES situation. Gud alene ved, hvor mange 100.000 tons olie, der bliver brændt af i private oliefyr, hvor en sweater kunne spare rigtig meget hver eneste dag. Måske ikke direkte sammenligneligt, men der skal vel også være en grænse for småpillerier. At TOLD/SKAT ikke vil røre ved det er ganske forståeligt, for så er vi helt henne i at skyde gråspurve med missiler. Kun "mennesker" med en agenda imod landbruget ville kunne få sig selv til at iværksætte et sådant tiltag.

"Bæredygtigt" i "Bæredygtigt Landbrug" kan man da godt bruge, hvis man evner at se nuanceret på tingene. "Bæredygtigt" kunne jo stå for, at man har en MULIGHED for at leve af sit landbrug. Hverken mere eller mindre. At nogen så absolut skal tviste ordene for at få deres egen agenda frem er så nogen andet. Og ingen tvivl om, at toppen af dansk landbrug fik sig en "ryster", hvor de blev mindet om de kredse, hvoraf de selv er kommet. Det blev såmænd nok også nemmere at tage fat på nogle emner vedrørende landbruget, når "nu proppen alligevel er røget af!".

Grunden til at smålandbrug i mange tilfælde er bedre økonomisk velfunderede er, at der kommer kapital/løn udefra, som via det danske skattesystem pumpes ind i de små landbrug på en måde, som de store landbrug ikke har mulighed for. Disse lønninger har i de fleste tilfælde en meget pæn størrelse, idet mange lavtindkomst-personer ikke i forvejen har haft mulighed for at tilegne sig et mindre landbrug. At tro, at vi kan have små landbrug med gårdbutikker rundt i hele landet, som ville kunne leve af at sælge lokalt, er simpelthen for langt ude i Utopia. I hvert fald ville vi hurtigt forarmes, idet vi ikke ville have noget at handle med, når vi gerne vil have ting fra udlandet, som vi ikke selv har og har mulighed for at få. Bare tænk på, at vi reelt ingen metaller mm. har i brugbar nærhed i vores undergrund. Eller bare ikke har. Så hvis man ønsker at køre rundt i sin egen lille bil, snakke i mobil og taste på pc´er, så er man altså nødt til at have lavet noget ud over eget forbrugsbehov for at have noget at handle med. Det kan vel ikke være så svært at forstå.

Jeg fornemmer en undertone af, at nogle ønsker en slags gammel-øst-europæisk, hvor man ønsker at "præge" såvel producenter som forbrugere ind i et detailplanlagt forbrugsmønster, således at man får den rigtige produktion og den rigtige købetrang hos forbrugerne. Dén forsøgte man jo for nogle år siden østpå, og så vidt jeg er informeret, så var successen stærkt overdrevet.

Så har der været snak om lukning af vandboringer. Som vandværksformand VED jeg, at så godt som ingen boringer er lukket som følge af pesticidforureninger.

Nu skal man ikke tage fejl af DANVA, som er en sammenslutning af de store vandværker. De har nogle store overdimensionerede anlæg, som de gerne vil gøre mere rentable, hvilket meget bekvemt kunne ske ved at få lukke de mange mindre vandværker. Vandskatter og afledningsafgifter har jo gjort, at befolkningen bruger omkring halvdelen af det vand, som de forbrugte for 15 år siden. Kender til en stort vandværk i nærheden, som satsede på fremtiden. De lavede en vandværk, som er designet til at indvinde, behandle og udpumpe 9 mill. m3; idag ligger de vist nok på omkring 2 m3. Driftscheden sådan et sted vil nok gøre meget for at forbedredriftsresultatet!

Grunden til at flere boringer er lukket er såmænd, at de er blevet overflødige. Det koster altså noget at have en boring kørende, så man kan da ligeså godt lukke den dårligste boring man har, når man i vandværket har mere end rigelig kapacitet. For det er ikke altid, at man kan lægge en boring i mølposen nogle årtier og så begynde at bruge den igen. I hvert fald ikke uden en del omkostninger, tilladelser mv.

Mange boringer er blevet lukkede pga. saltvand, som er kommet op nedefra. Dette kan blandt andet ske, hvis man pumper hårdere på boringen, end den kan holde til. Og det er normalt ikke noget, som man kan vide på forhånd. Mange steder i jorden ligger ferskvand og saltvand i samme bassiner. Men de holdes i en vis grad adskilte, idet saltvandet er tungere end ferskvandet, hvorved saltvandet ligger i bundet af bassinerne.

Så er en del boringer blevet lukket/bliver brugt i mindre omfang, idet der er kommet forskellige stoffer i vandprøverne. Eksempelvis arsen. Nu er arsen så et stof, som findes naturligt i undergrunden, hvilket kun ganske få kan få sig selv til at beskylde landmændene for. Ikke direkte i hvert fald. En del andre stoffer på forskellige lokaliteter har på samme måde lukket boringer, men det har man ikke altid lyst til at delagtiggøre befolkningen i.

Så alt i alt kan det være meget godt at have de rigtige meninger og fremføre dem med en modstandsnedlæggende retorik, men spis brød til og forhold dig til virkeligheden. Det indebærer blandt andet, at man forsøger at forholde sig lidt til den menneskelige natur. Den stikker somme tider lidt dybere end de frelste ideologier.

Og vi skal såmænd ikke være så bange for at ødelægge naturen. Hvis menneskeheden ved et "uheld" afliver sig selv, så vil sporene efter mennesket være nogenlunde væk efter 1000 år, hvor naturen efter Darwins teorier nok skal have overlevet til overflod.

@Mælkeproducenten - du har da helt ret i, at for den enkelte landmand, er det kløveri på ord, om det er det ene eller det andet, der er skyld i negativ bundlinie, når han nu og her sidder i "saksen". Men, det er jo alligevel nødvendigt at se på, om det er interne eller eksterne faktorer, der er skyld i de økonomiske problemer. Igen, har jeg den tanke, at de store afsætningsvirksomheder, som landbruget selv har opbygget op igennem sidste århundrede, for længst har overskredet den grænse, hvor det er godt for den enkelte. Vejen fra mælkeproducenten til toppen af hans egen afsætningsvirksomhed er lang, og har han nok at gøre med at "holde skindet på næsen", er han nok heller ikke i så meget overskud, at han deltager i diverse besluttende organer i samme organisation. På den måde er han reelt sat uden for indflydelse i det selskab, som på bedste andelstankevis, engang var "hans."

@NN - Synes det, som du skriver i sidste indlæg ikke rigtig har nogen relation til det, som du skriver længere nede? For at afgøre, hvorvidt noget er "regionalt", kunne man jo med nemhed lave både miljømæssige og økonomiske beregninger (det er vigtigt, at det er i den nævnte rækkefølge), på hvornår import og eksport er forsvarlig. Umiddelbart vil jeg mene, at førstnævnte er en ganske enkel eksponentiel funktion, hvor man kan sætte en "top" på, hvor meget miljø man vil ofre. Den økonomiske model vil muligvis skulle laves polynomisk. Indsætter man fælles faktoren "afstand (km)" vil man kunne sammenskrive de to funktioner ved hjælp af en differentialligning og på den måde finde den anbefalede afstand for regional handel med fødevarer.

Mht. fødeemner, som vi ikke selv kan dyrke, kunne vi måske omtænke verden lidt, således at disse ting (f.eks. bananer) ikke er noget, som vi skal kunne få hver dag og hele tiden året rundt. Man kunne gå tilbage til, at det er noget særligt, når man får og spiser eksotiske fødevarer.

I Norden har vi også klimaet, så vi kan leve godt og sundt af de fødeemner, som er tilpasset både vores biotop og ikke mindst vores egen genetik.

@Kaare - Jeg synes, at der er en væsentlig forskel på at påstå, at små bønder "tjener sort ved siden af", og så på, at NGOére går i pressen med konklusioner ud fra videnskabelige undersøgelser. Mht. BL, DMU og bevisførelsen har jeg indtil nu udelukkende set BL´s agronom og så en privat landbrugslærer komme med påstande til angreb på DMU´s rapporter. Jeg synes, at det er at "skyde gråspurve med kanoner", at iværksætte en større undersøgelse af fagligt velfunderede rapporter med baggrund i udtalelser fra to med særlig interesse i at få ret. Jeg kan faktisk ikke rigtig se, hvilken interesse Staten i form af DMU, skulle have i at lyve.............................

Ja, hvis BL har 3.000 medlemmer, så er det jo stadig ikke mange i forhold til, at der trods alt er 42.000 bedrifter (2010) i hele DK. Ser man på BL´s hjemmeside, kan man se, at der tilbydes medarbejdermedlemsskab, så hvor mange bedrifter er egentlig repræsenteret?

Den med Kbh og det farvede benzin er ikke noget jeg siger. Det kunne man læse, ligesom jeg er fuldt inde i reglerne omkring privatkørsel i firmakøretøjer. Tager min mand sin håndværkerbil og kører til lægen i den, med mindre det er en akut arbejdsskade, kan han i værste fald komme til at betale momsen tilbage, som man ellers fradrager på firmakøretøjer. Hvorfor skal det være anderledes for landmænd?

@ brigit du er noget efter kund med det fine ord injurierende hvad når DN og Danske vandværker gåd ud og siger at det er landbruges skyld at det bliver lukket vandboringer,

Bærdygtig Landbrug har haft den fræk hed at spørge DMU om de kan bevise det de siger, jeg har ind til vider ikke set noget som beviser det de siger fra DMU, om det er 2 m eller 10 m det giver det samme ved et vandløb, det er da synd at de skal til at bevise det de siger.

der er over 3000 medlemmer i Bærdygtig Landbrug der er hvis kun L&F som har flere medlemmer inden for landbruget, også endda på så kort tid.

er det ikke også injurierende på stande når du sige at de er kørt til KBH på favet diesel inden man begynder at kaste med sten skal man lige se på sig selv en gang.

der da 3 som jeg ikke ønsker at de på nogen måde udtaler sig for dansk landbrug. den ene stille op til folketinget

 
Faldt lige over denne lille opgørelse over 9 mælkeproducenter og deres indtjening.
Et gennemsnit på minus 11 øre pr. kg. produceret mælk.
Kun 3 ud af 9 havde et lille overskud. Denne kommentar er nok mest henvendt til artiklens overskrift. Måske er den dårlige konkurrenceevne en myte, men hvis 6 ud af 9 har underskud og det viser det generelle billede, altså kvægbruget ikke tjener penge (minus 11 øre i gennemsnit) så er jeg faktisk lidt ligeglad med konkurrenceevnen. Kan blot konstaterer at INDTJENINGSEVNEN ikke er god nok for dansk kvægbrug. Om det så er konkurrenceevnen, de for lave priser eller de høje omkostninger der er skyld i det, gør vel hverken fra eller til. Vi tjener ingenting,,,,,,,
 
 www.landbrugsinfo.dk/Kvaeg/SOP/Sider/Artikel-Magasinet-Kvaeg-ABC-holder-styr-paa-omkostningerne.pdf

@ birgit

Af konkurrence hensyn over for de små, må store fødevarevirksomheder ikke sende vare på markede med underskud.

Så der er kun at sætte prisen ned til os landmænd, hvis de ikke kan få solgt deres vare.

Så det du skriver, holder det?