Nordvestjyllands Brandvæsen blev igår lørdag eftermiddag kaldt ud til en brand i en traktor på Salshøjvej ved Vinderup kort efter klokken 15.00, skriver tvmidtvest.dk

Maskinen var dog ikke til at redde, fortæller indsatsleder, Anders Frederiksen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi ved simpelthen ikke, hvordan der er gået ild i den. Det må være en overophedning eller en kortslutning af en slags.

- Faktum er i hvert fald bare, at traktoren er total brændt ud. Den kunne vi ikke redde. Til gengæld fik vi reddet den halmpresser, der var med bag på, lyder det fra Anders Frederiksen.

Forinden havde medarbejderen fra maskinstationen selv forsøgt sig med en pulverslukker. Dog uden held.