20.000 ænder blev i mandags aflivet i Vinderup grundet fugleinfluenza. Og det kunne være undgået mener andeproducenten selv.

Martin Daasbjerg mener, at smitten kunne være undgået, hvis han og andre økologiske fjerkræsproducenter havde flere muligheder for at skræmme de vilde fugle væk. Det skriver TVMidtvest.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som han ser det, er det mågerne, der er skyld i smitten, og lige fetr årsskiftet søgte han om lov til at bruge førerløse droneer og nytårsraketter til at skræmme de vilde fugle væk. Svaret er endnu ikke blevet til et ja, for der er mange myndigheder, der skal være inde over ansøgninegn.

- Vi snakker Fødevarestyrelsen, vi snakker Skov- og Naturstyrelsen, vi snakker luftfartsmyndigheder, og vi snakker politiet, siger Martin Daasbjerg til TVMidtvest.

Tabt eksport

I Landbrug & Fødevarer har de endnu ikke overblik over, hvad udbruddet koster i tabt eksport.

- Eksportmarkederne har ikke alle reageret endnu, så det vil komme dryppende de næste par dage, hvad konsekvenserne egentlig vil blive, siger Mie Nielsen Blom, chefkonsulent ved Landbrug & Fødevarer til TVMidtvest.

Martin Daasbjerg håber på atter at have ænder på marken igen om tre uger.