Samlet ejer private 74 procent af naturen i Danmark, mens staten ejer 20 procent og 6 procent ejes af kommunerne, viser analysen Størstedelen af danske naturarealer er ejet af private fra Danmarks Statistik. Analysen ser på rekreative naturtyper som fx skov, moser og hede, mens landbrugsarealer ikke indgår i analysen.

Kun i tæt befolkede kommuner ejer staten og kommunen tilsammen en større andel af naturen end de private aktører.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Kommunerne afskiller sig fra de andre aktører ved at eje relativt meget areal med parker og rekreative områder, mens staten forholdsmæssigt ejer meget hede, overdrev og klit.

Analysen viser også, at over halvdelen af den danske natur er skov. I de fleste kommuner er skov derfor den mest almindelige naturtype, men i nogle kommuner er heder, enge og andre lysåbne naturtyper de mest almindelige. I København og omegnskommunerne er den mest almindelige natur, den man finder i form af parker og rekreative områder.