Frygt for at markedet for minkpels er ved at kollapse stiller planer i bero om at opføre et nyt minkpelseri i Rom ved Lemvig til 38 millioner kroner med en kapacitet på 750.000 skind.

Det skriver Lemvig Folkeblad.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bag planerne står Vestjysk Pelscenter, der er pelseri for 52 minkavlere, og foreløbig er afventer planerne resultatet af februar-auktionen, som indledes den 9. februar.

- Vi er blevet mere forsigtige og er bange for, at hele markedet vil kollapse, siger formand Poul Erik Bagger, Vestjysk Pelscenter, til avisen

Den forsigtige linje underbygges af, at mange akvlere har været på tur til Kina for at besøge en pelsmesse i Beijing, og det var ifølge Poul Erik Baggers oplysninger slet ikke opløftende, hvad de oplevede.

Endelig mangler der også tilsagn om 50.000 skind til det nye pelseri for at nå målet om 750.000 skind. Og med de aktuelle markedsudsigter, frgter Poul Erik Bagger, at mange avlere vælger at reducere antallet af tæver, og det vil yderligere reducere behovet for det nye pelseri.

Det eksisterende pelseri pelser cirka 500.000 skind årligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men byggeplanen er stadig klar, hvis udviklingen vender, og behovet opstår.