Mens de lyse timer bliver færre, og vinteren står for døren, så er det tid til at begynde forberedelserne til julens helligdage. Det betyder, at Danish Crown i denne uge hæver noteringen med 20 ører. Det sker for at sikre flere svin til slagtning inden jul.

- Vi har et stærkt ønske om at fremrykke svin til slagtning i de første uger af december, hvor vi af erfaring ved, at ferskkødspriserne i Europa er noget bedre end det, vi kan forvente i de sidste uger af december og starten af januar, siger Søren Tinggaard, der er underdirektør i Danish Crowns eksportafdeling.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Handlen på det europæiske marked for fersk kød er overordnet set uændret i forhold til sidste uge. Der har været stigende efterspørgsel på skinker og kamme, mens bove og forender, hvor Rusland for et år siden tog store mængder, fortsat er under pres.

- Noteringen blev onsdag sænket med ca. 30 ører i Tyskland, og det medfører med det samme et pres fra indkøberne for at få priserne ned. Det forsøger vi selvsagt at undgå, men i den sidste ende vil det i høj grad være udbuddet af fersk kød i Tyskland, der kommer til at bestemme, hvor priserne lander, siger Søren Tinggaard.

Afsætningen til landende uden for Europa er uforandret. Vi har i øjeblikket en stabil afsætning til både Japan og Kina.

Det skriver Danish Crown i sin markedsberetning.

Prisen på svin er hermed 9,80 kroner pr. kg og 5,90 kroner pr. kg for søer.