Prisen på jord skal ned
Krisen har på rekordtid sat en ny dagsorden for handel med jord og priserne på forpagtning af jord. Men hvordan forholder konsulenterne sig til den nye situation, og kan man som landmand forsvare at betale mere end 3.000 kroner pr. hektar for forpagtet jord?
Køb af jord og forpagtninger er et ømfindtligt emne, der virkelig kan bringe sindene i kog og skabe splid mellem naboer.
Den seneste tid har interessen dog mest samlet sig om de bekymringer, den enkelte landmand har haft i forbindelse med, at han har kunnet se, at værdien af hans jord stort set er halveret på et par år.
Det kraftige fald i jordpriserne har medført, at handlen med jord stort set er gået i stå. Situationen har tilmed ført til, at bankerne nu har langt større fokus på, at de landmænd, der forpagter jord, ikke betaler mere, end der reelt kan tjenes ved at dyrke jorden.
Flere steder er der eksempler på, at banken har bedt landmænd, der forpagter jord, om nøje at se aftalerne igennem - og eventuelt genforhandle prisen med bortforpagter.
Det gælder især de aftaler, der er indgået, da priserne var kraftigt opskruede for et par år siden.
Urealistisk høje priser
Når handlen med jord stort set er gået i stå, mener Peter Borreby, der er udviklingsdirektør hos Patriotisk Selskab, at det i høj grad skyldes bankernes rolle.
- Bankerne har helt fundamentalt ændret holdning. Tidligere lånte de gerne penge ud i tiltro til, at der ville være en konjunkturstigning på jorden. Det gør de ikke længere. Nu kigger de udelukkende på økonomien i den løbende drift, siger udviklingsdirektøren til Agrologisk.
Han mener samtidig, at markedet er præget af, at sælgerne har svært ved at forholde sig til de store prisfald og mener, at jorden nu er for billig, mens mange købere tror, at jorden kan falde yderligere. Det er en fastlåst situation, hvor markedet ikke er perfekt.
Læs mere i det nye Agrologisk, der udkommer fredag den 12. marts. Bestil abonnement på 76207970 eller www.agrar.dk.
Prisen skal meget længere ned - priserne holdes oppe af harmonikravet og Eu støtten - begge dele er politiske bestemte faktore. Bare vent til hektarstøtten falder væk og gyllen ender i biogasanlæg så ryger priserne helt i bund - dette er kun starten og det ved bankerne.....