De 5 Gaarde har fået en bøde af Fødevarerkontrollen for at ikke at overholde loven, der skal forhindre forbrugerne i at blive syge. Prins Joachim ejer knap en fjerdedel af fødevarervirksomheden med hovedsæde i Horsens.

Sagen begyndte i sommeren 2017, da De 5 Gaarde ved en fejl sendte kyllingebrystfileter i handlen med forkerte datomærker. På pakkerne stod, at kødet kunne holde sig til 31. oktober 2017, men den rigtige holdbarhedsdato var 22. august.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Partiet med kyllingfilter blev fjernet i en storstilet tilbagetrækning, og da Fødevarekontrollen som led i den rutinemæssige kontrol i år så ville tjekke, om firmaet havde styr på sagerne, opdagede kontrollen, at De 5 Gaarde slet ikke havde lavet den lovpligtige risikoanalyse, der skal give klarhed over, hvordan man undgår at forbrugerne bliver syge.

- Det er helt basalt krav for enhver fødevarevirksomhed, at den skal have en risikoanalyse, forklarer Annette Arbjerg, sektionsleder i Fødevarestyrelsen til Ekstra Bladet.

- Så vi indskærpede, at de skulle få udarbejdet risikoanalysen, siger Annette Arbjerg.

Bøde på 10.000 kr.

Ifølge kontrolrapporten fik De 5 Gaarde en bøde på 10.000 kroner og et 4-tal, som er den hårdest tænkelige sanktion, som svarer til en sur smiley.

Ifølge virksomheden selv er prins Joachim meget engageret i virksomheden og driften af gårdene, men ifølge Fødevarekontrollen har virksomheden flere gange brudt den fødevarelov, som skal sikre befolkningen mod sygdom.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Fødevarestyrelsen bliver virksomheder, som ikke betaler bøder, politianmeldt, så sagen skal afgøres i retten, men Annette Arbjerg er af den opfattelse, at virksomheden er i gang med at rette op på forholdene.

Ejerkredsen bag De 5 Gaarde består af familien Holch Povlsen, der også ejer Bestseller koncernen, lensgreve Bendt Wedell, der ejer godserne Wedellsborg og Frijsenborg, Schakenborg Fonden stiftet af Prins Joachim, Mads og Bitten Clausens Fond, Ecco Holding og Ole Kirks Fond og Prins Joachim.