Landbrugsstyrelsens pilotprojekt om præcisionslandbrug har nu passeret det første år. På trods af store udfordringer som følge af det tørre vejr har de 20 deltagere leveret en forbilledlig indsats og har allerede opnået vigtige erfaringer, som kan bidrage til at udvikle præcisionslandbrug til et effektivt virkemiddel i den målrettede regulering, skriver Landbrugsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Landmændene er med til at udvikle og forme fremtidens regulering til gavn for miljøet og landmænds bundlinje. Ordningen varer i to år.
Præcisionspiloterne skal udføre fire indsatser:
- Udarbejde en detaljeret gødningsplan og fastlægge det præcise kvælstofbehov for hver enkel mark.
- Foretage analyser af husdyrgødningen, så den præcise kvælstofmængde, der tilføres, er kendt.
- Spredning af handelsgødning med udstyr der har sektionskontrol og kantspredningsudstyr.
- Positionsbestemt tildeling af handelsgødning inden for markerne med korn og raps.
Erfaring nr. 1: Der er behov for bedre data-flow
Generelt har mængden af tekniske udfordringer været mindre end forventet. De teknologiske udfordringerne, der har været, har typisk handlet om at få forskellige producenters teknologier til at fungere sammen, blandt andet mellem traktor og redskaber. Derudover har der været udfordringer med at indlæse datafilerne i traktorens terminal, og det har også til tider været svært at få udlæst logfilerne i de korrekte formater. Herudover har det været en stor opgave for Landbrugsstyrelsen at systematisere og ensarte de forskellige logfiler til et samlet format med en ensartet struktur til den videre behandling i styrelsen. Håndteringen af denne type data og filer er ny, både for landmænd og for styrelsen, og vi vil det kommende år arbejde på at finde løsninger, der sikrer et bedre data-flow i hele kæden fra landmand til myndighed.
Erfaring nr. 2: Stort potentiale i bedre håndtering af husdyrgødning
En øjenåbner efter det første år er, hvor stor forskel der kan være mellem det forventede og faktiske indhold af kvælstof i den udbragte husdyrgødning. Optimering af husdyrgødning kan føre til besparelser på indkøb af handelsgødning og sikre, at afgrøderne ikke får mere gødning, end der er behov for. Der var en del udfordringer med at udtage og registrere kvælstofanalyser af husdyrgødningen. Derfor vil der være særligt fokus på dette tiltag i det kommende år i pilotprojektet, hvor også nye teknologier forventes at kunne forbedre processen og gøre den mere enkel.
Nu skal miljøeffekten fastlægges
Forudsætningen for at forsøgsordningen kan rulles ud til alle landmænd er, at der kan fastlægges en miljøeffekt i form af reduceret udvaskning af kvælstof. Det er Aarhus Universitet, som ved hjælp af de store mængder data fra de 20 deltagere, nu skal fastlægge miljøeffekten af landmændenes indsats. Aarhus Universitet arbejder nu på at udvikle en beregningsmodel, som skal give en indikation af den foreløbige miljøeffekt ved at anvende præcisionslandbrug som dyrkningsredskab. Det er en kompliceret øvelse, hvor første del består i at kvalitetssikre indberetningerne og det nødvendige datagrundlag. På sigt forventer vi, at vi kan udvikle en ordning, som kan gælde for hele landet, og hvor præcisionslandbrug kan bruges som alternativ til for eksempel efterafgrøder.
