On-land pløjning har været kendt i rigtig mange år, men udbredelsen af systemet er ret begrænset. Det skyldes først og fremmest, at det kræver langt mere opmærksomhed, når traktoren skal styres langs furekanten, end når der køres i furen, hvor traktoren nærmest styrer sig selv. Svigter koncentrationen blot et øjeblik, bliver forreste fure enten alt for bred, eller også kommer traktoren for tæt til furekanten, og ender med at skride ned i furen. Sker det, pløjer forreste fure i jorden, der allerede er pløjet, og det bliver det ikke kønnere af. Eneste mulighed for igen at få traktoren op af furen, er at løfte ploven, køre frem og bakke tilbage, før ploven igen sættes i jorden.

Överum Vari Flex EX On-Land er en ny liftophængt vendeplov, som produceres med fem, seks eller syv furer. Plovrammen, med trinløs variabel furebredde og stensikringen af underplovene, minder om det, vi kender fra de liftophængte Överum Vari Flex EX vendeplove. Men i stedet for at montere vendehovedet forrest på ploven, er der på Vari Flex EX On-Land monteret en kraftig ramme mellem vendehovedet og ind på siden af plovrammen. Det giver mulighed for at sideforskyde ploven, så traktoren kan komme op og køre på land. Ved blot at dreje en enkelt hydraulikhane på ploven, kan den let justeres ind til at arbejde som en traditionel vendeplov, hvor traktoren kører i furebunden.

Få adgang til hele artiklen

Prøv første måned for kun 1 kr. og få ubegrænset adgang til alt indhold på Maskinbladet.dk*
Få adgang nu
Allerede abonnent?
* Efter første måned fortsætter abonnementet automatisk til normalpris - 179 kr. pr. md inkl. moms.
Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode.
Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke tidligere har abonneret på Maskinbladet.dk.