Claas Lexion 480 opnåede nærmest kultagtig status som stormejetærsker rundt om på de danske godser og gårde. Ved modelskiftet i 2003 lå det i kortene, at den nye Lexion 580 overtog den position. Det gjorde den også, men den fik kamp til stregen af den mindre Claas Lexion 570.
Begge maskiner er hybridmaskiner, hvor udtærskningen sker efter det velkendte Claas princip med en accelerator foran selve tærskecylindren. På hybridmaskinerne er halmrysterne erstattet af to rotorer. Mens Lexion 580 og er bygget på chassiset og også soldkassen fra modellerne med seks halmrystere, var Lexion 570 bygget på chassiset fra de mindre modeller med fem halmrystere. Det betyder, at Lexion 570 er 25 centimeter smallere end Lexion 580. Det gør det lettere at komme rundt med maskinen, og specielt i Tyskland, hvor der er meget restriktive krav til landbrugsmaskiners totalbredde, blev Claas Lexion 570 en meget populær mejetærsker.
Selv når den kører med fulde omdrejninger, må den ikke ryste
- Breiner Madsen, værkfører hos Traktor & Høstspecialisten.
Ny rensesystem
Den brugte Lexion 570 er set hos Traktor & Høstspecialisten A/S i Hinnerup. Mejetærskeren er fra 2009 og har gået 2.573 motortimer og 1.600 timer på tærskeværket. Den leveres med et ni meter bredt skærebord og halmsnitteren er med radialfordeler.
Til Lexion 570 udviklede Claas det nye JetStream soldsystem. Luften til soldene leveres af en seksdelt turbineblæser, som giver en præcis styring af luften. Derudover er tilløbsplanet todelte og med et fald på 150 millimeter imellem tilløbsplanets to dele. JetStream blæser halmstumper og avner ud af maskinen, så de lette materialer ikke belaster soldene. Systemet kompenserer på fornem vis for den manglende bredde i Lexion 570, og specielt i afgrøder som frøgræs præsterer mejetærskeren rigtig godt. Tilløbsplanets forreste del er fremstillet i plast, og er der behov for rengøring trækkes de let forlæns ud af soldkassen.
Ud over bredde og soldkasse er den store forskel på Lexion 570 og Lexion 580 størrelsen på korntanken og at den store 580?er kører med en V8 Mercedes motor, mens der i Lexion 570 fra 2009 ligger en sekscylindret CAT C13 motor på 425 hestekæfter. På de første modeller af Lexion 570 lå der er en Cat C12 motor på 401 hestekræfter.
Vario bord
Til den brugte mejetærsker hører der et ni meter bredt Vario skærebord, hvor afstanden fra indføringssnegl og til knivgangen fra førerkabinen kan justeres 30 centimeter. Ved at ilægge rapsplader kan afstanden forøges med yderligere 30 centimeter.
I 2010 introducerede Claas nye modeller, og som erstatning for Lexion 570 kom modellerne Lexion 740 og Lexion 750. Allerede i 2012 kom der igen nye modeller, og denne gang var der tre modeller i den smalle hybrid-serie. Fælles for modellerne var, at de var med vandretliggende kølere og at motorerne var opgraderede til at overholde de nyeste emissionskrav. Til sæson 2016 kommer der igen nye modeller, og denne gang skyldes det også først og fremmest nye motorer. Blandt andet kommer der en Perkins motor i Lexion 760, som er topmodellen i en serie af tre maskiner med den smalle cylinder.
Skærebordet som indikator
Brede skæreborde er en rigtig dårlig kombination med lejesæd og sten der ikke er fjernet, inden mejetærskeren kommer. Derfor opfordrer Breiner Madsen, der er værkfører hos Traktor & Høstspecielisten, til, at man starter med at kikke på skærebordet, før der handles brugt mejetærsker.
- Det bedste er selvfølgelig at kende maskinens historie. Både hvor den har høstet og hvad den har høstet. Det er jo ikke lige meget om den udelukkende har høstet opretstående korn, eller om den også har høstet frøgræs og eventuelt også majs. Men står man over for en ukendt mejetærsker, vil jeg starte med at se i skærebordet. Læg mærke til om indføringssneglen er revnet eller skæv. Se også på kæderne i indføringen.
Er der mange samleled i kæderne, kan det være en indikation på, at der har været sten i maskinen. Under normale forhold fanger kanten foran på Claas-skærebordet de fleste sten, inden de kommer ind til indføringstromlen, siger Breiner Madsen.
Hos Traktor & Høstspecialisten oplevede man i høsten 2015 ekstremt mange stenskader på skæreborde. Virksomheden har egen oprette- og afbalanceringsbænk til både indføringssnegle og rotorer. For at holde mejetærskerne kørende, låner kunderen ofte et andet skærebord, mens der repareres.
Start den
Er der mulighed for at starte mejetærskeren, anbefaler værkføreren, at se og lytte til den, når den står med tærskeværket slået til.
- Selv når den kører med fulde omdrejninger, må den ikke ryste. Gør den det, er der et eller andet i maskinen, som ikke er i balance. I hybridmaskinerne kan det være en rotor, som er ude af balance, og inden høsten indledes, skal ubalancen findes og rettes, siger Breiner Madsen.
Han råder desuden til at undersøge, hvilken rotor der er i den brugte Lexion 570. Alle maskiner solgt af danske Claas-forhandlere er med risrotor, som egner sig godt til de danske afgrøder og det danske klima. Ander steder i Europa kører specielt Lexion 580 ofte med kornrotorer, og sælges en sådan maskiner her i landet, vil den have en kapacitet der ligger 15-20 procent under end maskiner med risrotor.
I en mejetærsker er der rigtig mange sliddele, og værkføreren påpeger, at der kan bruges rigtig mange penge på at få en mejetærsker up to date, hvis den er slidt helt i bund. Derfor skal man holde tungen lige i munden, når prisen på klargjorte og uklargjorte maskiner sammenlignes.
Snitteren skal være intakt
I mejetærskere med rotorer afleveres halmen til snitteren i stråler, som gør det vanskeligt for en traditionel snitter, at foretage en tilfredsstillende fordeling af det snittede halm.
- Specielt på rotor og hybridmejetærskere er det vigtigt at mejetærskeren er udstyret med radialfordeler, som fordeler halmen ensartet i hele arbejdsbredden. I snitteren skal knive og modskær være i orden. Sløve knive giver ikke blot en dårlig snitning men nedsætter også kapaciteten og øger effektforbruget, siger Breiner Madsen.
Han opfordrer til at få mejetærskeren blæst af og smurt ind i olie, lige så snart sæsonen er overstået. Det minimerer risikoen for angreb af rotter og mus i vinterhalvåret.
