Maskinbladet, Sima

Pöttinger A10 triple skårlægger til trepunktsliften med 10 meters arbejdsbredde får nu tilføjet båndudstyr som ekstraudstyr, hvilket giver mulighed for samling af fuld arbejdsbredde til ét skår.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi har kørt test med systemet hos blandt andet Lindholm Maskinstation i Danmark, hvilket er gået rigtig godt, fortæller Christoph Schürz, salgschef for det skandinaviske marked.

Båndudstyret kan køres op og ned i hastighed individuelt, ligesom båndene også kan løftes individuelt.

- Det giver mulighed for at bånde skårene ind så man kan rive 20 meter sammen med en 15 meters rive, fortæller den skandinaviske salgschef.

Båndene er desuden udstyret med Pöttingers accelator roller, som speeder materialet op i hastgihed inden det afleveres i skåret, hvilket i følge Pöttinger sikre et mere ensartet og smallere skår.

Ingen overlap

A10 skårlæggeren kan betjenes på flere måder - både med og uden LS-styring og blandt andet over traktorens Iso-bus.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når skårlæggeren leveres med Select Control-computeren, kræver det blot et enkelt dobbeltvirkende fjernudtag fra traktoren. Sammen med LS-systemet leveres ower Control-terminalen, hvor alle skårlæggerens funktioner kontrolleres fra.

Hvis skårlæggeren styres med Iso-bus, er der flere detajler at få med:

- Det giver os en række fordele, når skårlægger og traktoren snakker sammen, eksempelvis kan skårlæggeren automatik regulere bredden på sidefløjene udfra signaler fra styrevinkel sensorerne på traktoren, så skårlæggeren følger traktoren i eksempelvis kurvekørsel, ved at forskyde sidesektionerne i forhold til hvor meget traktoren drejer, fortæller Christoph Schürz.

Novacat A10 skårlæggeren kan forskydes 40 centimeter sidevejs, og dermed kan skårlæggeren med en tre meter frontskårlægger arbejde fra 8,8 til 9,5 meter, men hvis der monteres en 3,5 meter frontskårlægger, bliver arbejdsområdet fra 9,2 meter til 10,02 meter.

På servicesiden er alle smørenipler, inklusiv PTO-aksler på 50 timer, mens olie i gearkasser ligger på 250 timer.