Klimaet står højt på vælgernes dagsorden ved det kommende folketingsvalg. Økologisk Landsforening har stillet fem skarpe ja/nej spørgsmål til partiernes ordfører for at belyse, hvilke klimapolitiske handlinger, de vil arbejde for, hvis de får indflydelse. Rundspørgen afslører en ny bred enighed om klimaregnskaber for alle landbrug, men der er også store klimapolitiske forskelle, som vælgerne kan se på ØkoValg 2019, skriver ØL i en pressemeddelelse.

Landbruget står i dag for over 22 procent af Danmarks klimaaftryk, og 30 procent, når alle klimaeffekter medtages. ØL har lavet en rundspørge hos partierne om klimapolitiske forslag på landbrugsområdet. Resultaterne afslører store politiske forskelle, men samtidig også potentiale for brede klimaaftaler på enkelte punkter. For eksemepl krav om klimaregnskaber for samtlige danske landbrug.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Danmark er et landbrugsland, men vi har ikke en dansk klimapolitik for landbruget i dag. Klimaomstilling i landbruget kommer ikke uden mere politisk ledelse og en markante klimapolitik i Danmark. Derfor har vi spurgt partiernes ordfører, om hvilke helt konkrete klimapolitiske handlinger, de vil arbejde for, siger Paul Holmbeck, Politisk direktør i Økologisk Landsforening, og tilføjer:

- Der er store politiske forskelle. Men svarerne afslører heldigvis også enighed på nogle politiske områder og dermed mulighed for brede politiske aftaler i forhold til klimapolitisk tiltage der rykker på landbrugsområdet. Der er mange klimaløsninger i landbruget, men vi savner politisk handling, siger han.

Flertal for klimaregnskaber

Undersøgelsen viser store politisk opbakning til klimaregnskaber på de danske landbrug. Kun Kristendemokraterne og Liberal Alliances ordfører, svarer nej til klimaregnskaber.

- Det er opløftende, at stort set samtlige partier nu mener, at den enkelte landmand har et ansvar og kan blive positive medspiller i klimaomstillingen. Klimaregnskaber giver landmænd overblik over deres klimaaftryk, og hvad der kan nedbringe gårdens klimabelastning. Det er afgørende for klimaindsatsen i landbruget, at der er en politik, som bringer de danske landmænds håndværk og handlekraft i spil, siger Paul Holmbeck.

Kun Liberale Alliances ordfører satte krydset ved nej til samtlige fem klimapolitisk forslag i rundspørgen. Fra styrkede uddannelser til klimaregnskaber og klimamål i landbruget. Kristendemoraterne svarede nej på fire af fem, mens de øvrige blå partiers ordfører, inklusivt DF, var positive over for tre af de fem forslag. S vil arbejde for fire af de fem klimaforslag, mens ordførerne fra SF, EL, R og AL svarede, at de vil arbejde for alle fem klimapolitisk forslag på landbrugsområdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der virker til at være potentiale for brede flertal bag forslag om mere uddannelse om økologi og klima i alle landbrugs- og fødevarerelaterede uddannelser. Ligesom alle partier på nær LA og KrD vil arbejde for flere biogasanlæg. S, SF, R, AL og EL, støtter alle fastsættelse af konkrete 2030 mål, svarende som minimum til EU's mål for reduktioner for landbrug, bolig og transport, 39 procent. I blå blok var det kun de Konservative, der var enige, skriver ØL.

EU-landbrugsstøtten som redskab

Omstilling af mere af EUs landbrugsstøtte til en belønning til landmænd for klima- og miljøindsatser er der bred støtte til. Men ikke til den omstilling af 50 procent af EUs milliardbudget allerede fra 2021, som undersøgelsen spurgte til. Her var det kun R, SF, EL og AL, der var enige. Kommentarerne afslører dog, at de fleste partier, inklusiv V og S, arbejder i retning af en omstilling til klimastøtte i langsommere tempi.

Ordførerne blev stillet disse fem spørgsmål om Klimaindsatsen på fødevareområdet.

1. Vil du arbejde for, at samtlige danske landbrug skal lave et klimaregnskab, der giver dem et overblik over, hvordan de kan tilpasse produktionen for at nedbringe gårdens klimaaftryk?

2. Vil du arbejde for at der sættes mål for tilladt klimaaftryk for landbruget, som mindst svarer til Danmarks andel i EUs målsætning for reduktion af drivhusgasser i de ikke kvotebelagte sektorer i 2030, 39 procent,?

Artiklen fortsætter efter annoncen

3. Vil du arbejde for en omstilling af EU's landbrugspolitik og tilhørende dansk implementering gældende fra 2021, hvor som minimum 50 procent af den passive arealstøtte til landmænd omdannes til en betaling til landmænd for deres konkrete indsatser for fælles goder som klimaet og naturen?

4. Vil du arbejde for, at samtlige landbrugs- og fødevarerelaterede uddannelser i Danmark styrkes med minimumskrav til uddannelse inden for klimapåvirkning og økologi, så vores landbrugs- og fødevarehåndværk kan skabe en bæredygtige fremtid?

5. Vil du arbejde for en høj prioritering og midler til biogasanlæg, der både kan understøtte vækst i den økologiske produktion, nedbringe klimaaftrykket fra økologi og understøtter nulspildsamfundet, hvor vigtige næringsstoffer fra byerne føres tilbage til økologiske landbrug?