Den seneste tid har været præget af en voldsom offentlig debat om svins velfærd og ikke mindst de mange døde pattegrise i den danske svineproduktion.

Det er en dødssyg debat at være vidne til, for kun få af de højtråbende debatdeltagere ved reelt noget om det, de udtaler sig om. Ikke en gang forskere holder sig for gode til at løbe med halv vind og sætte fakta i manipulerede sammenhænge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er utroligt, at de få saglige svar i debatten tilsyneladende ikke kan trænge igennem ret mange steder. Fakta er, at søer altid har fået mange flere grise, end der overlever. I naturen er dødeligheden brutalt høj. Den er også høj i den økologiske produktion. Men takket være moderne staldindretning og management har den konventionelle svineproduktion i virkeligheden opnået fænomenale fremskridt, når det gælder smågrises overlevelse. Overlevelse har selvfølgelig altid været et fokusområde i både avl og management, fordi der er mange penge i en høj overlevelsesrate.

Det er sikkert muligt at komme endnu længere i retning af flere overlevende grise. Men der er ingen grund til at tro, at de begavede forslag i den sammenhæng skal komme fra politikere.

Hvorfor tror politikere, at de med amatørens tilgang og stram regelstyring kan gøre det bedre end et helt erhvervs eksperter har formået - både teoretikerne og de praktiske landmænd. Landmændene har både følelser og penge i klemme. Ofte er hele familiens tilværelse og hjem på spil.

Politikerne har kun profilering og genvalg på spil.

Flere overlevende smågrise vil naturligvis være en gevinst, og hver eneste død pattegris er selvfølgelig ressourcespild. Men det er i øvrigt en forkvaklet tanke, at døde pattegrise skulle være et dyrevelfærdsmæssigt problem. De lider ikke. De dør bare tidligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dyrevelfærden er derimod på spil, når svinene har dårlige forhold under deres opvækst, men at de dør, inden livet reelt begynder, er lige så naturligt, som når alle de overlevende grise dør for slagtekniven nogle måneder senere.

Det ville være befriende, hvis nogle flere - inklusive landbrugets top - ville lægge den pæne og halvpolitiske korrekthed til side og bare tage afstand fra alt det politiske vrøvl. Og kalde det vrøvl. Nogle politiske udtalelser er simpelt hen så stupide, at de ikke fortjener at blive taget alvorligt. Hvis først man går med til at diskutere, om der må dø en gris mere eller mindre fra hver so - som om man er Vor Herre selv - har man selv bevæget sig ud på tåbelighedens overdrev, og så er saglighed ikke længere mulig.