Mens der i Arla og Danish Crown pågår drøftelser om tilførsel af kapital for at kunne realisere ekspansive strategier, vokser det tredje store danske andelsselskab, DLG, kraftigt internationalt uden aktuelt at have haft kapitaltilførsel på dagsordenen.

I DLG er ekspansionen primært løst gennem partnerskaber og strategiske alliancer, som grovvareselskabet har brugt i den hidtidige udvikling af selskabet, og det er de samme redskaber, der står i den nu et år gamle strategiplan ”Strategi 2014/2016”.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er på den måde kommet ind i nogle vækstområder til fornuftige priser sammen med nogle medinvestorer, som også har villet bidrage. Det har vi haft rimelig succes med. Det har givet synergier, så to plus to er blevet fem, siger DLGs formand Niels Dengsø Jensen, der har siddet i formandsstolen siden 2007.

Halvfattigt selskab med mange idéer

Det er således lykkedes DLG at vækste voldsomt på især det tyske marked, hvor DLG i dag har bestemmende indflydelse på HaGe med godt 50 procent af aktierne, mens der for bare få år siden stod 20 procent på DLGs ejerandel.

Og listen i årsregnskabet over associerede selskaber med ejerandele på 20 til 50 procent vidner om, at DLGs delejerskaber er en bevidst strategi.

- Da vi efter overtagelse af dele af KFK begyndte at ekspandere internationalt, var vi et halvfattigt selskab med masser af idéer. Derfor afhang vor succes af, at vi kunne indgå samarbejder. Det ville blive for dyrt, hvis vi selv skulle løse opgaven, fortsætter formanden.

- Man kan sige, vi har løst internationaliseringen ved en kombination af at have set mulighederne før andre, dygtig forretningsmæssig drift samt positivt medspil fra kreditgiverne - og så en stor portion knofedt, lyder Niels Dengsø Jensens opskrift.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Også på det danske marked har vi stor glæde af samarbejde med andre. For eksempel i DanHatch, som DLG ejer 40 procent af, og GASA Nord Grønt, som vi ejer sammen med gartnerne, supplerer administrerende direktør Asbjørn Børsting.

Har I et ønske om at opnå bestemmende indflydelse?

- Vi har et pragmatisk syn på indflydelsen. Ved at gå ind på et område med en lille ejerandel, risikerer vi ikke så meget, og ved dygtigt arbejde har vores direktion vist, at den kan få noget ud af investeringen, så det kan ende med, at vi efterhånden får den bestemmende indflydelse, siger Niels Dengsø Jensen.

Vi vil være en god partner

Kan I ikke om et par år blive nødt til også at skulle hente ekstern kapital for fortsat at ekspandere?

- Man kan ikke sammenligne de tre brancher, vi (Arla, Danish Crown og DLG) agerer i. Blandt andet opererer vi i et marked uden bindinger, fastslår makkerparret i DLG, der derfor ikke vil forholde sig til kollegernes arbejde med kapitaltilførsel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- For at realisere vores strategiplan "2014/2016" har vi de værktøjer, der er nødvendige. Vi tror på udvikling gennem partnerskaber og strategiske alliancer og vil vokse sammen med vores partnere. Det tror vi fortsat er vejen frem, når vi ser på situationen på de markeder, hvor vi ekspanderer. Det er især Tyskland, Polen og de øvrige lande omkring Østersøen, siger Niels Dengsø Jensen.

- Vi mener, det kan være en god form for os at arbejde med ejerandele også under 50. Vi vil forsøge at være en god partner, hvor alle får noget ud af samarbejdet. Der er to grunde til, at vi kan bruge den arbejdsform. For det første kan vores samarbejdspartnere have rigtig mange kompetencer. Det kan være inden for primær produktion, ledelse eller udviklingen, og alene denne kompetencetilførsel kan gøre investeringen lønsom, siger Asbjørn Børsting.

- For det andet kommer vi længere gennem alliancer, end vi ellers kunne komme med det kapitalgrundlag, vi har. Med denne forsigtige tilgang, kan tingene udvikle sig gradvist, som vi har set i Tyskland, hvor vi nu har 53 procent af aktierne, mens svenske Lantmännen har 38 procent. Og med så stor en ejerandel er det klart, at Lantmännen er en tæt og god samarbejdspartner.

- Desuden har vi et tæt samspil med vores tyske kunder, som tilfører os viden om markedet. Et tilsvarende samarbejde med primærproducenterne har vi også i GASA Group, som vi ejer sammen med gartnerne. Her har vi fantastisk stor glæde af deres specialviden om primærproduktionen, og vi kan så tilføre viden om for eksempel distribution og markedsføring, siger Asbjørn Børsting.

- På samme måde har vi på tele-området allieret os med folk, der har specialviden om telekommunikation, hvor vi så har andre ting at byde ind med.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vores ejeres viden er ofte ekspertviden

- Det, der gennemsyrer vores selskab, er vidensdeling. Den viden, vores ejere har, er ofte ekspertviden, som selskabet har brug for. Derfor har vi etableret syv producentgrupper med det formål at sparre med ledelsen. Det er for eksempel grupper inden for kvæg, svin, planteavl, biomasse og teknik, fortæller Niels Dengsø Jensen.

- På samme måde i Tyskland. Vi tror ikke, vi skal presse DLGs kultur ned over det tyske selskab. Vi skal vise respekt for den kultur og tankegang, man har i Tyskland. For det kunne jo være, de gør nogle ting bedre, end vi gør, og det er dem, der har bedst føling med det tyske marked og de risici, der er dér.

- Vores tyske landmænd har syv procent af aktierne i HaGe, og det kan jo end ikke give til en bestyrelsespost. Men de har fem pladser i selskabets bestyrelse, påpeger DLG-formanden.

- Derudover har vi etableret et slags lokalt repræsentantskab, som ingen formel indflydelse har, men det giver vores ledelse i de enkelte delstater en bedre føling med, hvad der foregår på markedet. Der er fire medlemmer fra DLG, tre fra Lantmännen og resten - 28 - er tyske landmænd. På den måde møder vi hinanden og får en form for vidensdeling og kendskab til hinanden. Det, tror vi, er vigtigt, for at det skal lykkes for os med vores partnerskaber, siger Niels Dengsø Jensen.

Primær partner - og konkurrent

Lantmännen er jeres samarbejdspartner i Tyskland, men konkurrent i Sverige. Hvordan kan det gå?

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Sådan er verden. Vi er nok i landbruget lidt gammeldags indstillet, men i andre brancher er der utallige eksempler på, at selskaber samarbejder på nogle områder og konkurrerer på andre. Sådan er det også her. Og det volder ikke de store problemer, siger Asbjørn Børsting.

- Vi lægger ikke skjul på, at Lantmännen er DLGs primære internationale samarbejdspartner - uden for Danmark og Sverige. Og jeg tror, de siger det samme om os, mener direktøren.

Påtænker I ikke at udvikle samarbejdet til også at omfatte Sverige?

- Det får vi jo ikke lov til. Desuden tror jeg, begge finder, at det giver en god sund konkurrence på det svenske marked, siger Niels Dengsø Jensen.

DLGs resultat skabt på det frie marked

Som i de andre store andelsselskaber, står en del af andelskapitalen på navn.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I DLG er der godt 20 procent, svarende til 465 millioner kroner. Til sammenligning står 44 procent på navn i Danish Crown, svarende til 1,7 milliarder kroner, mens kun syv procent i Arla svarende til 575 millioner står noteret på navn.

Der er dog stor forskel på, hvordan DLGs overskud håndteres i forhold til de andre to andelsselskaber, hvor andelshaverne får broderparten af selskabets resultat udbetalt som restbetaling.

Hos DLG hensættes 60 procent af årets resultat på den ufordelte egenkapital, mens 40 procent udbetales eller henlægges til medlemskapitalen.

- Der er diskussion om dette hvert år, men der er rimelig konsensus om den model, vi har valgt siger Niels Dengsø Jensen.

- Der er den forskel, at vores resultat er skabt på det frie marked, for ingen af medlemmerne er bundet til at købe eller sælge gennem DLG. Derfor er der heller ikke tale om en restbetaling, men om en overskudsdeklarering, understreger Asbjørn Børsting.

Artiklen fortsætter efter annoncen

96-97 procent er andelshavere

Men selv om der ingen binding er forbundet med medlemskabet af DLG, vælger de fleste kunder at blive andelshavere.

- Det giver andel i overskudsdeklareringen, og så får de indflydelse, lyder formandens argumenter for at landmændene skal tegne sig som andelshavere.

- Og så bliver de omfattet af en ulykkesforsikring, tilføjer Asbjørn Børsting.

Anderledes i udlandet. Her er der ingen ønsker om andelshaverskab.

- Jeg synes det er rimeligt at knytte også vores tyske samhandelspartnere tættere til os. Men de har bedt os glemme alt om at blive andelshavere. Men de vil gerne købe aktier, og for at sikre det tillidsfulde partnerskab synes jeg, vi skal være åbne over for den mulighed, siger Niels Dengsø Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Masser af eksterne bestyrelsesmedlemmer

Spørgsmål om eksterne bestyrelsesmedlemmer i andelsbestyrelserne har fyldt meget i især slagteriernes andelsselskaber.

Men ikke i DLG. Her står end ikke muligheden opført i vedtægterne.

- Som udgangspunkt er jeg åben over for eksterne bestyrelsesmedlemmer. Men i kraft af vores vidensdeling og samarbejde har vi allerede mange eksterne med i de forskellige bestyrelser.

- Vores koncernbestyrelse afspejler fint den spredning, der er på vore kunder her i landet. Vi skal forstå det marked, vi agerer i. Og det gør vi som landmænd, og vi kender de instrumenter, der virker i markedet. Men vi skal ikke være eksperter i bestyrelsen. Det har vi ansat en direktion til at klare, mener Niels Dengsø Jensen.

I aktieselskabsbestyrelser søger man medlemmer med forskellige kompetencer. Er der ikke samme behov i andelsselskaber?

- Koncernbestyrelsen er meget bredt funderet med alle slags landbrug repræsenteret. Det er vi også meget opmærksom på. Og så har vi via alle selskaberne en tilpas bred kreds fra andre dele af erhvervslivet repræsenteret. Også via de udenlandske selskaber får vi de eksterne input, vi har brug for. Så alt i alt er det en meget sammensat kreds, vi er i kontakt med via bestyrelserne, og det synes jeg fungerer rigtig fint, siger Asbjørn Børsting.