En efter en blev plove af otte forskellige fabrikater eksamineret, da Agri Nord i går havde invi-teret maskinproducenter til at komme med hver deres plov til Pløjedag.

Eksaminator var Jens Iversen, indehaver af firmaet Ploveksperten, der indstiller plove for land-mænd, og som er tidligere verdensmester i pløjning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver Agri Nord i en pressemeddelelse.

Han kommenterede på de forskellige ploves opbygninger og det resultat, de forskellige plov-skær efterlod sig i marken ved en almindelig pløjning og en skrælpløjning.

Blandt andet fik dyre, højteknologiske løsninger en kommentar med på vejen.

- Man kan også sagtens lave et godt stykke pløjearbejde med en helt almindelig plov, sagde ploveksperten, alt imens han med sin målestok pegede og slog jord af skærene.

Umuligt at udpege den bedste

Selvom plovene blev målt og vejet op imod hinanden, så blev ingen plov udpeget som den bedste.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De kan alle sammen levere et godt stykke arbejde, men hver plov har sine plusser og minus-ser, sagde økologichef i Agri Nord, Thomas Vang Jørgensen, der var taknemmelig for, at om-kring 70 maskinhandlere og -producenter samt gæster valgte at bruge dagen i går på marken lidt udenfor Støvring

Indstilling er nøglen

Indstillingen af ploven er nøglen til et godt stykke arbejde, understregede chefkonsulenten, der blandt andet kigger efter, hvor godt furen er skåret rent i bunden, og hvor jævn marken er, når den er pakket.

Særligt for økologer er det vigtigt, at pløjningen er foretaget optimalt, så ukrudtstrykket mini-meres mest muligt.

- Hvis furen ikke er skåret ordentlig ren i bunden, så har rodukrudt som tidsler og senegræs alt for gode betingelser, siger han.

Pløjningen er det vigtigste redskab

Produktchef hos Kverneland, Jesper Svendsen, var en af deltagerne. Han er glad for, at der er kommet så stor fokus på indstillingen af ploven.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I dag er vores traktorer så stærke så med en klods i næsen og firehjulstrækket slået til, kan man trække en dårlig indstillet plov gennem marken. Og det er ærgerligt, for en god pløjning er det vigtigste redskab til at lette ukrudtstrykket. For økologer er det afgørende, og for konventionelle landmænd gør det meget i forhold til økonomien i brug af planteværn, siger produktchefen.

Han fik samtidig en god dialog med flere af de fremmødte, og han var da også henne og se til kollegaernes plove.

- Det er nu sjovt at se kollegaernes grej kontra vores eget, og selvom det ikke er nogen kon-kurrence, så konkurrerer vi selvfølgelig lidt, siger produktchefen, der især glædede sig til at se, hvordan de forskellige plove klarede skræl-pløjningen.