Kan man ikke selv køre lige, så hjælper GeoPlough X. Systemet styrer furebredden på ploven og justere på bredden, så den indlagte linje så vidt muligt følges.

Pløj lige via GPS

GeoPlough X kan via GPS-signaler og hydraulik kontrollere furebredden på ploven og give snorlige furer i marken

 

Med løsningen GeoPlough X kan danske Geoteam, der er distributør af løsninger fra Trimble, nu styre ploven, så den altid laver snorlige furer.

GeoPlough X er en påbygning til Trimble Autopilot-autostyringen og kan via GPS-signaler og hydraulik styre den variable furebredde på enhver plov.

Løsningen er udviklet af Agrometius, der er den hollandske forhandler af Trimbles landbrugsprodukter. I Holland kører der i øjeblikket over 300 eksemplarer af systemet, oplyser Geoteam.

GeoPlough X gør det ifølge Geoteam lettere at pløje marker med kiler, da man kan indlægge linjer, der giver ploven lidt større arbejdsbredde i den ene ende i forhold til den anden. Således kan kiler rettes op i løbet af hele markens bredde. Furerne på en mark kan ligeledes placeres nøjagtigt samme sted år efter år. Systemet kan bruges både i lige linjer og kurver.

Chaufføren betjener GeoPlough X via det medfølgende display.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
maskinhandleren
8. feb 2012 kl. 15:27

Hej,

Kan ikke forstå at i har så meget imod den nye teknik, der bliver udviklet for at gøre arbejdet nemmere og billigere for brugeren. Det er da muligt at det i gamle dage gjaldt om at føle maskinen, og arbejde for at få furerne lige, men som dagens landbrug er skruet sammen idag, er der ikke tid til den slags hyggepløjning. Enhver chauffør ved at 7 km/t med en plov er det optimale i forhold til slid og udførelse, men det er der ingen der vil give sig tid til, hvis ploven kan slæbes med 10-12 km/t - hvilket også gør det sværere at styre lige og mærke maskinen.

I dag skal der dyrkes det samme areal som for 50 år siden, men med langt færrere maskiner og timer, derfor vil det altid skulle gå så hurtigt som muligt. Det belaster udstyr og chauffør til det yderste, og når lortet så sidder fast eller kører i stykker, er det nemmest bare at læne sig tilbage i sædet, tage sig et hvil og lade som ingenting til lortet kan køre igen.

Så kommer der ny teknik som denne, der skal hjælpe chaufførren til en mere komfortabel tur i marken, og kommer med idéer til hvordan man kan udnytte sine maskiner fuldt ud. Men der er ikke mange købere til dette udstyr, fordi de ikke gider regne ud hvad de får til gengæld for de 100.000 kr der skal investeres. Det kunne jo være at chaufføren ikke trængte til et hvil når lortet pludselig ikke vil køre, så han står ud af traktoren og selv finder en fejl - og måske sparer et værkstedsbesøg og ventetiden...

Desuden kan jeg ikke forstå, at hvis man allerede har investeret i GPS til sin traktor, hvorfor man så ikke bruger det hele tiden incl ploven. Der giver da så meget mere komfort og overskud, at man måske kan nå en time eller to mere i marken, og man har bedre tid til at holde øje med at redskabet kører fornuftigt. Desuden lærer man udstyret at kende, så man ikke skal holde stille og prøve sig frem når der virkelig er behov for GPS-styring.

 

God fornøjelse med forårsarbejdet derude..

Svenning Thomsen
9. jan 2012 kl. 23:11

Kære pløjefolk

Jeg er ved at være en ældre herre nu, der kun har fulgt landbruget på sidesporet lige siden min barndom. Jeg drømte om at blive landmand, siden mine forældre tog mig med på søndagstur til Overgaard Gods ved Mariagerfjord. Det var en stor omvæltning for mig at komme på landet og se de moderne maskiner de havde på godset. Især de store sammenbyggede tandemtraktorer og "Monstrumet" (en sammenbygget traktor og såmaskine, der var større end en vognport) vakte stor begejstring for en lille knægt som mig.

Der var ikke muligheder for at komme på landet at tjene, da mine forældre havde en brugsforening inde midt i Aarhus som jeg skulle blive bestyrer for, når min fader ikke kunne mere. Interessen for landbruget holdte jeg i live ved at besøge landet hver søndag hele sommeren. Overgaard var altid min øjesten og fik tit et besøg af. Desuden holdte jeg, og stadig holder landbrugets tidsskrifter, for at følge med i den spændende udvikling som landbruget altid har haft. Men jeg må da indrømme at traktorer styret af computere virker fjernt for mig. 

Jeg ønsker de unge landmænd god vind fremover i dette spændene erhverv. Hvis jeg var ung i dag, ville jeg helt sikkert arbejde i det åbne land, da det er meget mere spændene end det turbulente byliv.

Hilsen Svenning Thomsen  

Jens landmand
9. jan 2012 kl. 22:34

Til Per Stur Nielsen.

Ja det må jeg sige, det var dengang der var karle å a land.

Per Stur Nielsen
9. jan 2012 kl. 22:13

 Hvor er det dog at hører fra jer kære landmandsbrødre som har den samme holdning. 

Ja, hvad i alverden er meningen. Hvad skal der blive af dansk landbrug, ja den krise må i satme selv rode jer ud af, det er sgu selv skyld i. Der er jo ingen der ved hvad de laver af de unge mennesker, de sætter sig ind, og trykker på knappen. 

Jamen jeg vil da love jer for, at stopper traktoren med at flytte sig, kan de unge mennesker ikke forstå hvad der sker pga. den manglende føling med arbejdet.

NÆ NEJ! I mi dav, og det gik lidt træls, og a travtor var lige ved at sætte sig fast, var det hurtigt ud og rykke ventilen, for at øge fladen som dækket trækker på !

Men ja selvfølgelig, den gang manglede kabinen selvfølgelig også, og det var da nemt at komme af og på maskinen. 

Men med den folk kvabsede maskinfører som sidder på disse maskiner i dagens Danmark kunne det ikke falde dem ind at stige ud og løse problemet, men istedet for anvender de, som før nævnt mobilsamtalesneglen og ringer efter falck, men stiger de selv ud og får gjort kæden klar? Nej satme nej! Den kvabsede maskinfører bliver blot siddende i sædet og venter på falck manden hiver ham fri! 

Gud fri mig vel. 

Jeg er da gud evigt taknemmelig for at jeg kom ud af dette erhverv i tiden, mens folk på landet vidste hvad de lavede og havde en føling med det de lavede. 

Held og lykke i fremtiden!

Svend Erik Siwertsen
9. jan 2012 kl. 22:03

Ja der må jeg bakke op om Pers indlæg...

 

Jeg husker selv de tidlige morgener i morgenrimen på nakken af min trofaste Fordson Super Major. Når først man havde fundet furene og fået furet op, så var det bare derudaf til motorens spinnen og fuglenes saglige dans i horisonten over de stive agere - se det var tider!

Og efter nogle kolde timer i morgendisen, som gjorde at læredsbukserne ofte var gennemvædet til sædepuden, var det en sand fornøjelse når vi tre fire traktorførere kunne gøre holdt på forlandet, og nyde den udbragte morgenkaffe, som køkkenpigerne bragte ud på cyklen.. Der var stemning på landet i de dage!

Jeg mener således ikke, at dagens unge mennesker får samme føling med tingene, når de blot kan taste et par prikker ind på en skærm, får mobilsamtalesneglen i øret og skruet godt op for dagens negerhyl og skomagerbas på radioens program 3... Nej der er ikke den sjæl og idyl, som i gamle dage...

 

Karsten Ole
9. jan 2012 kl. 22:03

 

Jeg kan ikke undlade at blande mig i debatten da jeg læste artiklen

Jeg kan kun sige at det er gang værre pjat, den slags teknologi vil ihvertfald aldrig finde vej til min bedrift.

Personligt mener jeg ikke det er noget problem at furerne ikke er lige, hos mig løser vi det lige med en gang skak harvning inden jeg sår med min 3 meter nordsten såmaskine.

Personlig har jeg god erfaring med pløje mens jeg ryger pibe, så jeg har noget sigte efter, og der ud over har jeg valgt at afmontere alle vinduer i min traktor da jeg mener at jeg har væsentlig bedre føling med arbejdet på den måde.

Et stort plus ved at køre uden vinduer er at jeg med lethed kan komme til at skyde mågerne, så de ikke spiser mine orm.

Per Stur Nielsen
9. jan 2012 kl. 21:50

Godaften.

Ja, vi må nok erkende for os ældre bonder at den morderne teknik indhenter os. Den gang jeg var til og ung mand, var det jo et krav at der skulle ploves lige, og blev det ikke lige, var man da en slem torsk.

Men hvad nytter det. De unger mennesker får jo slet ikke den føling med maskinerne som vi ældrer har.

Det eneste det handler om er at få starter rigtig. Få de første træk helt lige, så kan det ikke gå helt galt.

 

Jens landmand
9. jan 2012 kl. 21:14

Har længe ventet på at dette produkt skulle komme til Danmark, der er ingen tvivl om GeoPlough kan tjene sig ind i løbet af få år.

Hedebonden
9. jan 2012 kl. 14:10

Jeg ønsker den omtalte unge mand al mulig held og lykke fremover. Problemet er bare at man altid forherliger et til tider umenneskeligt slid og slæb. Jeg kendte engang et ældre ægtepar som blev præmieret for ikke at have holdt ferie i mere end 40 år.

Det er da sørgeligt!!!

Martin A
9. jan 2012 kl. 13:22

sam: Hvorfor vil du så gerne se det regnskab? Er det ikke tilladt at tjene penge på landbrug idag? Jacob (som iøvrigt er den mest arbejdsomme mand jeg kender) tjener sine penge på at spare lønomkostningerne væk, være dygtig til sit håndværk og så selvfølgelig på at have købt til en bedre pris end dem der købte alt for dyrt i de 2 gode år..

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke