Til sæson 2014 investerede Bjørnkær Agro i en ny båndlægger i form af en firerækket Miedema Structural 4000 med drejbar bagaksel og kamformer.
Kartoffellæggeren afløste en ældre fire-rækkede Grimme kop-lægger og en cirka 20 år gammel firerækkede Miedema Structural båndlægger.
Erfaringerne var gode fra den gamle Structural, så der var slet ingen tvivl om, at det skulle være sådan en igen.
- Kaj Jensen, Bjørnkær Agro.
- Erfaringerne var gode fra den gamle Structural, så der var slet ingen tvivl om, at det skulle være sådan en igen, fortæller Kaj Jensen, indehaver af Bjørnkær Agro.
Bedriften dyrker 1.100 hektar jord med 200 hektar kartofler fordel på 160 hektar læggekartofler, 20 hektar spisekartofler og 20 hektar med stivelseskartofler.
Til sæson 2016 kaster bedriften sig dog ud i en række opdateringer til læggeren med montering af udstyr til placering af fosfor og flydende gødning.
- Ved at placerer gødningen på læggeren forventer vi at reducerer gødningsmængden med 10 procent, og stadig opretholde samme udbytte, fortæller Kaj Jensen.
Sparer en overkørsel
Helt konkret bliver maskinen udstyret med en 1.200 liters fronttank til flydende dangødning på traktoren, som skal kører med læggeren, og forrest på læggeren placeres der en tank til Prestige-bejdsemiddel og en tank til ren fosforgødning.
- Ved at placerer den flydende dangødning, er vi sikre på, at kartoflerne får udnyttelse af gødningen, og samtidigt sparer vi en overkørsel af marken forud for lægning af kartofler, hvor vi plejer at give marken en svovlsyret ammoniak, fortæller Simon Broch Hansen, markmand hos Bjørnkær Agro.
- En anden fordel ved placering af gødning er også, at vi som regel ikke sætter kartofler i hele marken, da vi med læggekartofler skifter mellem sorter, og hvis der pludselig kommer eksempelvis 40 rækker af én slags sort, så vil vi ikke sætte kartofler i forageret til de 40 rækker.
- Alt andet end lige, så burde ukrudtsmængden også blive mindre, da kvælstoffet ligger præcist fem centimeter under hver kartoffel, og ikke spredt rundt i hele kammen, håber den midtjyske markmand.
Direkte på kartoflen
Det er en 20-10 NS-gødning der vil blive fyldt i fronttanken, og den skal erstatte den svovlsyret ammoniak, som før blev spredt ud med gødningsspreder umiddelbart før bedpløjning til stenstrengelæggeren.
- Den høje andel af svovl er med til at sænke pH-værdien i jorden til under 6, og på den måde bremse fremkomsten af skurv på kartoflerne, fortæller Kaj Jensen.
Flydende fosfor vil også blive monteret på læggeren, hvor fosforen bliver sprøjtet på kartoflerne i det øjeblikket kartoflerne forlader båndet på læggeren og de lægges i jorden.
- Ligesom fosfor giver et godt startskud i majsmarken, så vil vi også prøve det til kartoflerne, selvom det bliver en lille mængde på syv til otte kg. pr. hektar.
Sammen med fosforen, så skal der også sprøjtes Prestiges-bejdsemiddel på kartoflerne.
- Det praktiserer vi allerede, og har gjort siden vi fik læggeren. Vi behandler med Prestiges for at undgå stankelbenslaver i forager, langs skovstykker og skel, og andre steder, hvor der er græs til kanten af marken. Dermed er det ikke hele marken der behandles med det.
- Derimod behandler vi med Monseren-bejdsemiddel mod rødfiltsvamp på alle kartofler, og det er en tør-bejdsning, som sker i det øjeblik vi fylder kartoflerne i læggeren.
De to gødningstanke bliver på hver 300 liter, som skal monteres foran læggeren.
- Opgaven er som sådan ikke så vanskelig, da der er tale om elektronisk udmadning til dyser der sprøjter det på kartoflerne, mens dangødningstanken derimod straks er en anelse mere komplicerede, da udmadningen foregår med en oliemotor, og doseringen gerne skal passe sammen med lukning af de enkelte rækker på læggeren, påpeger Simon Broch Hansen.
Køb de rigtige dæk
Stort set alle marker bedploves og stenstrenglægges forud for lægning af kartofler, og den midtjyske bedrift påpeger, hvor vigtigt den helt rigtige dækmontering er ved stenstrengelægning:
Hvis bedene blot rykkes en lille smule mellem de forskellige maskiner, så lægges kartoflerne pludselig ikke præcis nok i bedene, og lægges de i kanten af kammen, er der stor sandsynlighed for at de falder ud, og efterfølgende køres over ved optagning.
- Da vi for et par år siden udstyrede traktoren med bedploven med autostyring, troede vi alle problemer var løst, med redskaber og traktorer der kørte snorlige efter hinanden. Men vi opdagede, at selvom bedene var snorlige, så kom der en tendens til, at der alligevel ikke var jord nok i bedene, når læggeren lagde kartoflerne efter stenstrengelægning, beretter Kaj Jensen.
- Vi opdagede, at selvom sporvidden på samtlige maskiner var den samme, så betød bredden på dækkene meget i forhold til køreskader på bedene:
- Ved at monterer 320 millimeter brede sprøjtehjul på traktoren med stenstrenglæggeren i stedet for 380 millimeter brede dæk, så kører dækkene ikke længere i bedene, og den efterfølgende lægningen foregår langt mere præcis, og vi har færre kartofler, som falder ud af bedene, og køres over forud for optagning.
Kaj Jensen peger også på kam-formeren, som en væsentlig opgradering af maskinen:
- Før hyppede vi kartoflerne efterfølgende, men det kunne godt trække sten med op til overfladen, som kunne blive et problem ved optagning. Det problem har vi ikke haft siden vi fik den nye lægger, og det har blandt andet betydet, at vi har sparet en mand til sortering på optageren.
