Piger er til svin
Pigerne strømmer til svinelinjen på de danske landbrugsskoler.
Flere og flere piger er begejstrede for svinelinien på de danske landbrugsskoler og på en landbrugsskole i Midtjylland endda i en grad, at pigerne er i overtal. Det står at læse i det seneste nummer af FoodCulture.
På Asmildkloster Landbrugsskole i Viborg er otte elever ud af de 15, som i øjeblikket er på linjefaget for svin, piger. Og selv om tendensen ikke er ligeså på andre landbrugsskoler landet over, bekræfter en rundspørge FoodCulture.dk har foretaget, at pigerne i stadig stigende grad søger ind på svinelinien. -
- Det er meget positivt, at pigerne har overhalet drengene i svineklassen, så der nu er ligeberettigelse. Det ønsker vi også på vores andre liniefag, som kvæg, mink og plante/maskinlinien, men det bliver nok svært, siger Keld Mikkelsen, forstander på Asmildkloster Landbrugsskole.
- Overordnet har svinebranchen altid tiltrukket piger. Nok fordi dyrene er lettere at håndtere, og så er arbejdsforholdene lidt anderledes end ved eksempelvis kvæg. Pigerne har et pasnings-gen og en tålmodighed, som ikke alle drenge har, forklarer han.
Læs hele artiklen her:
http://www.foodculture.dk/Aktuelt/2011/Uge_43/Piger_elsker_svin.aspx









Kommentarer