Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

En pige der ikke kan undvære køerne

Af Finn Gade Knudsen - 19. feb. 2016 KL. 09:19

Mette Mikkelsen er netop blevet færdig med Virksomhedslederuddannelsen, og nu skal hun i gang med at overveje, hvad fremtiden skal bestå af. Er det et liv som selvstændig, eller kan hun undvære den daglige kontakt med køerne?

På Bygholm Landbrugsskole ved Horsens er Mette Mikkelsen på 24 år netop blevet færdig med uddannelsen til Virksomhedsleder. Eksamen er veloverstået og efter et par dage med fest og fejring, skal hun nu i gang med at skabe sin fremtid.

- Jeg valgte ikke at tage Agrarøkonomuddannelsen, da jeg havde HHX, inden jeg startede med landbrugsuddannelsen, så jeg syntes, at mange af de emner de arbejder med på AØ, har jeg haft, forklarer hun.

Mette Mikkelsen stopper også nu, fordi hun har andre uddannelser i kikkerten, men hun skal dog først igennem nogle overvejelser om, hvad hun vil i fremtiden.

- Jeg overvejer, om jeg skal læse videre på teknologstudiet eller måske endda tage det fulde skridt og tage Agronomuddannelsen, men først vil jeg lige overveje mine muligheder, fortæller hun.

En af de overvejelser som Mette Mikkelsen har, er om hun kan undvære køer.

- Jeg er født og opvokset på en kvæggård som i dag har 90 jersey årskøer, og jeg har hele min barndom og ungdom været meget i stalden hos dyrene, fortæller hun og fortsætter:

- Tanken om ikke at have muligheden for at komme hjem og gå i stalden, eller at tage på dyrskue med vores køer, er meget langt væk for mig.

Nu overvejer hun at bruge lidt tid uden landbrug og køer for at se, om hun kan undvære det i sit liv. Hun ønsker stadig beskæftigelse inden for landbruget, men at prøve noget, der ikke er at stå med hænderne i lorten, da hun føler det er nu, det skal prøves af.

De næste par måneder skal hun dog stå for bedriften derhjemme, da hendes far skal have ny hofte. Derefter regner hun med at finde et job, som ikke direkte har med landbrug at gøre.

Hvis Mette Mikkelsen ender som selvstændig landmand, bliver det ikke umiddelbart på en stor gård med mange køer. Ikke fordi hun er modstander af, at nogle mælkeproducenter vokser, men fordi det ikke er det, hun ønsker.

- For mig er det vigtigt, at jeg selv kan være en aktiv del af arbejdet hos køerne, og at jeg kan yde den pasning af køerne og generelt være med hele vejen omkring bedriften og skabe en helhed, som jeg gerne vil, forklarer hun.

Bliver det hendes fars gård hun overtager, vil det passe hende helt fint, da den passer godt til de tanker, hun har om en gård.

Læs mere i Bovilogisk

Læs mere, i det nyeste nummer af Bovilogisk, der udkommer fredag den 19. februar.

Har du abonnement på bladet, kan artiklen allerede nu læses på www.bovilogisk.dk. Ikke-abonnenter kan også læse artiklen på hjemmesiden ved at købe adgang til artiklen - klik her.

Der kan bestilles abonnement på www.bovilogisk.dk eller 7620 7970.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame