En flerårig debat om pesticidrester i drikkevandsboringer ved Beder har nået sin ende, efter at Aarhus Byråd i slutningen af november besluttede, at mange landmænd i området skal dyrke deres marker uden brug af pesticider. Spørgsmålet er bare, om det reelt får nogen effekt på pesticidrester i fremtidens drikkevand. Fra Miljøstyrelsen lyder det, at de sprøjtemidler der bruges i dag testes grundigt for at sikre, at det ikke sker.
- De stoffer, vi finder i dag, kan være nogle, der blev anvendt for 20-25 år siden. Derfor er der også nogle stoffer, som vi har sat begrænsning på, som er i jorden, men som vi ikke vurderer skyldes nutidens anvendelse. Dengang måtte midlerne bruges på en anden måde end i dag, siger Lea Frimann Hansen, der er kontorchef hos Miljøstyrelsens afdeling for pesticider og genteknologi.
Hun udtaler sig generelt om Miljøstyrelsens godkendelsesprocedure for pesticider, og ikke på den konkrete sag fra Beder.
571 boringer
Tidligere er der blevet analyseret 571 drikkevandsboringer fra Beder, hvoraf 39 indeholdt pesticidrester. Det er på den baggrund, at Aarhus Kommune ønsker landbrugsdrift uden pesticider i området, da drikkevandet ikke i fremtiden skal lide overlast.
Beslutningen om at lave pålæg for en række landmænd kommer efter at flere bedrifter ved Beder har indgået frivillige aftaler med Aarhus Kommune om pesticidfri drift. I februar 2016 vedtog byrådet at varsle et pålæg til de resterende 13 ejendomme i området. Heraf har tre siden indgået frivillige aftaler, så tilbage er nu 10, der med afgørelsen får et pålæg.
Bentazon
Rundt om i landet har Miljøstyrelsen testmarker, hvor nedsivning og udvaskning af pesticider bliver undersøgt. Ifølge Lea Frimann Hansen giver testmarkerne en god repræsentation af de danske marker generelt.
Hun fremhæver et par af sprøjtemidlerne som bliver testet, deriblandt Bentazon.
- Et stof som Bentazon blev i slutningen af 90'erne underlagt nogle begrænsninger, blandt andet omkring udbringningstidspunkt på året, og i hvilken dosering, det må anvendes. Anvendelserne før den tid er højst sandsynligt det, der smitter af på målinger af grundvand i dag, siger Lea Frimann Hansen og fortsætter:
- Med de begrænsninger der er i dag på Bentazon, kan vi ikke se en udvaskning over grænseværdien i en dybde på 2-5 meter på vores testmarker. Derfor er vores konklusion, at nutidens anvendelse af Bentazon ikke er en risiko for drikkevandet i fremtiden, siger Lea Frimann Hansen.
Følsomme områder
Naturstyrelsen udgav i 2015 en rapport med et såkaldt risiko-kort over de særligt pesticidfølsomme områder i landet. Områderne omkring Beder er klassificeret som enten 'ikke sprøjtemiddelfølsomme områder' eller jord med et lerindhold på over 10 procent. Lerjord giver ifølge Lea Frimann Hansen en mindre nedsivning end sandjord, men Miljøstyrelsen mangler stadig flere tests på marker med kombinationer af forskellige typer lerjorde, for at kunne konkludere om de enkelte områder er sprøjtemiddelfølsomme.
Gamle roemidler
Udover Bentazon nævner Lea Frimann Hansen også et andet stof, der er blevet fundet i drikkevandsboringer.
- Der er eksempler på, at der er fundet Desphenyl-Chloridazon i drikkevand. Der er et nedbrydningsprodukt fra det gamle roemidler Chloridazon, men anvendelsen sluttede før 1996. Der er altså en lang tidsforskydning fra stoffet blev anvendt, og til det kan måles i vandet, siger hun.
På testmarkerne følger Miljøstyrelsen udviklingen af de testede stoffer tæt.
- På vores testmarker følger vi midlerne i to år efter de er spredt ud. Hvis vi finder rester over grænseværdien set over et år i grundvandsfiltre i dybder ned til fire til fem meter under jordoverfladen, så forbyder vi stofferne, siger Lea Frimann Hansen.
Kompensation
De berørte landmænd i området ved Beder er blevet lovet kompensation for de eventuelle tab, de lider ved ikke at kunne bruge sprøjtemidler.
- Alle landmænd bliver kompenseret fuldt ud for værdiforringelsen. Der er masser af dansk landbrugsjord, der dyrkes uden sprøjtegifte. Og nu siger vi til landmændene i Beder, at de ikke må sprøjte mere. Der er aftalt erstatninger, og vi kan være ganske trygge ved, at der er lavet et godt forarbejde, har rådmand for teknik og miljø i Aarhus Kommune, Kristian Würtz, tidligere udtalt til Aarhus Stiftstidende.
Det er ikke været muligt for Maskinbladet at få en kommentar fra Kristian Würtz omkring argumenterne for beslutningen, ej heller størrelsen på den kompensation, de berørte landmænd vil modtage.
