Det danske drikkevand har det godt. Det underbygger Miljøstyrelsens årlige rapport om varslingssystem for pesticider, som ikke giver anledning til at ændre de nuværende godkendelser.

Lars Hvidtfeldt, viceformand for Landbrug & Fødevarer glæder sig over rapporten:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Systemet virker,

- Lars Hvidtfeldt, direktør Landbrug og Fødevarer

- Rapporten er gode nyheder, og den modbeviser den gentagne bekymring om, hvorvidt landmændenes brug af plantebeskyttelsesmidler er et problem for grundvandet, siger han og fortsætter:

- Systemet virker, og der er altså en meget grundig offentlig kontrol, som sikrer, at regelret brug af de nuværende godkendte plantebeskyttelsesmidler ikke truer grundvandet.

Store krav

Plantebeskyttelsesmidler, der sælges og bruges i Danmark, underkastes nogle af de skrappeste godkendelsesregler i EU, hvor risiko for udvaskning modelleres efter anderkendte principper. Ud over et meget strengt godkendelsessystem afprøves udvalgte midler på fem marker, hvor udvaskning af pesticidrester måles i jordvand, drænvand og grundvand. De såkaldte VAP-marker. Der er de seneste to år testet 22 aktivstoffer og 17 nedbrydningsprodukter, i alt 39 stoffer:

- I nyere tid har VAP systemet vist sit værd ved at identificere et problem med ét bejdsemiddel (Ridomil) som ellers var godkendt efter modelberegningerne. Efterfølgende er aktivstoffet blevet forbudt til anvendelse på kartofler. Problemerne med pesticider i grundvandet, som rapporteres i andre rapporter, stammer næsten udelukkende fra fortidens synder og hovedsagligt fra ét middel (Prefix), der ikke blev brugt på landbrugsjorden, siger Lars Hvidtfeldt.