Den gode ansættelseskontrakt kan forebygge konflikter med medarbejdere. Den er gennemarbejdet, velovervejet og tilpasset den enkelte medarbejder - og den er ikke bare lavet ud fra en skabelon fra internettet, fortæller juridisk konsulent Bodil Just, Patriotisk Selskab i en pressemeddelelse

Mange arbejdsgivere synes, at de har verdens bedste medarbejdere. De er arbejdsomme, de klager ikke - og hvis de alligevel klager over noget, plejer der altid at kunne findes en løsning på problemerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er jo dejligt, konstaterer juridisk seniorkonsulent Bodil Just, Patriotisk Selskab:

- Faktum er bare, at vi hos Patriotisk Selskab hjælper med at håndtere en del sager, hvor kommunikationen mellem medarbejder og virksomhedsejer er gået helt skævt. Og hvis aftalerne i ansættelseskontrakten er uklare - så er det rigtig svært at stille noget op. Det er derfor vigtigt, at der ikke er en finger at sætte på medarbejdernes ansættelseskontrakter. Med en god ansættelseskontrakt kan man langt hen ad vejen forebygge konflikter med sin medarbejder. Skulle konflikten alligevel opstå, er det en stor hjælp, at betingelserne for ansættelsen er klare og tydelige. Ansættelseskontrakten er derfor alt arbejdet værd.

Sådan laver du en god ansættelseskontrakt

Bodil Just fortæller, at den gode ansættelseskontrakt ikke bare er lavet ud fra en skabelon fra internettet:

- Den gode ansættelseskontrakt er gennemarbejdet og velovervejet og tilpasset den enkelte medarbejder og hans arbejdsområde. Herudover er det vigtigt, at ansættelseskontrakten ikke kan give anledning til tvivl hos medarbejderen, da det kan koste arbejdsgiver helt op til 25.000 kr. Det kan fx være, hvis medarbejderen er funktionær, mens der i ansættelseskontrakten står, at han ikke er.

Hun anbefaler, at man altid giver sig god tid til at gennemgå kontrakten med medarbejderen ved ansættelsen:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- På den måde ved man, at medarbejderen har forstået, hvad der er blevet aftalt, og man forebygger dermed uenigheder, som kan opstå sidenhen - fx ved ansættelsens ophør.

Hvad fører typisk til konflikter med medarbejdere?

Det er ofte ved ansættelsens afslutning, der opstår konflikter, fortæller Bodil Just:

- Min erfaring er, at konflikterne ofte omhandler mængden af overarbejdstimer, og om de skal udbetales, opsigelsesvarslets længde, hvor mange ferietimer medarbejderen har til gode og hvorvidt funktionærloven gælder, fx hvis der er tale om en fyring. Som arbejdsgiver bør man derfor være særligt opmærksom på, at aftalerne for disse områder er klare og tydelige, når man udarbejder en ansættelseskontrakt til sin nye medarbejder.

Mød Patriotisk Selskab på Agromek og få gratis tjekket dine ansættelseskontrakter igennem for fejl

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til Agromek vil Patriotisk Selskab alle dage være at finde. Her kan man møde et bredt udsnit af selskabets konsulenter til en faglig diskussion om sin virksomhed.

Herudover medbringer selskabet en række særlige Agromek-tilbud. Bl.a. tilbyder Bodil Just at kigge ansættelseskontrakter igennem for fejl og mangler. Hvis der er nogen fejl, udarbejder hun efterfølgende en oversigt over disse. Mod almindelig timetakst hjælper hun også gerne med at rette op på fejlene.

Kom forbi Patriotisk Selskabs stand og tag imod tilbuddet - aftalen skal indgås inden udgangen af 2018. Deltager man ikke i Agromek, men er man stadig interesseret, er man velkommen til at kontakte Bodil Just på 6315 5454