De ny turnaround-konsulenter (fra v.): Kristian Nielsen, Birgitte Braae, Henning Hansen og Joachim Glerup Andersen.

turnaround

På jagt efter overskud hos pressede landmænd

Nye turnaround-konsulenter skal finde potentiale til optimering på bedriften

Turnaround er et koncept, hvor et rådgivertema vender hver en sten på bedriften og på den måde kan finde potentiale til at vende udviklingen hos pressede landmænd.

Det skriver LMO i anledning af, at fire konsulenter netop har bestået eksamen som turnaround-konsulenter hos DLBR.

Uddannelsen som turnaround-konsulent klæder konsulenterne på til at varetage opgaven som tovholder på hele processen. Turnaround går ud på, at et team af konsulenter, der normalt ikke er tilknyttet bedriften, gennemgår alle områder for at finde potentiale for optimering.

- Det afgørende for succesen med turnaround er, at vi tager hånd om hele processen og følger tingene til dørs. Vi er i kontakt med alle parter undervejs i forløbet – ikke kun landmanden, men også banken, dyrlægen, medarbejderne og så videre., siger driftsøkonom Henning Hansen, der er en af de fire nyuddannede turn-aroundkonsulenter.

De tre andre er driftsøkonom Birgitte Braae, svinekonsulent Joachim Glerup Andersen og chef for svineafdelingen Kristian Nielsen.

LMO har dermed i alt syv certifierede turn-aroundkonsulenter.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
grisemanden
14. feb 2012 kl. 18:55

Det er vist noget der tyder på, hvis omkostningerne skal ned, må jeg til at undersøge hvad den rådgivning jeg får kan købes til andre steder. Det drejer sig om regnskab og ansøgning af arealtilskud og så en gødningsplan, rådgivning til svin har jeg fået privat gennem flere år. Jeg kan nemlig ikke lide at betale mere end nødvendig, og kan heller ikke forstå fvorfor landmænd skal købe andre revisionsselskaber, måske er jeg gammeldags, men hvor går grænsen, måske udlandet kan man købe regnskaber, vi skal jo huske at det er medlemmerne der er økonomisk garant for disse opkøb. 

komanden
14. feb 2012 kl. 16:28

Det er nogle pæne blomster...og landmændene betaler jo med glæde,som sædvanlig.  Uffattelig at kunderne er så tro mod den biks....Det er nu slet ikke farlig med alternativer til landforeningen,det eneste der sker er væsentlig mindre regninger og markant bedre service.Vi har ellers lagt rigtig mange penge i kassen hos LMO ,gennem årene, skønt den tid nu er forbi....

Den lille Bonde
14. feb 2012 kl. 00:25

jeg tror de skulle tage et spil landmand og så se hvem der klarer sig bedst og så lade den dårligste halvdel gå ud og rense kloakker.

carl vario
13. feb 2012 kl. 22:42

jeg er så fuldstndig enig med KHL medlem...

Godt jeg er færdig med det firma. Det er ufatteligt at de ikke selv kan se problemet..

KHL medlem
13. feb 2012 kl. 18:00

For satan mand.

De trænger da vist selv til en turnaround i det firma.

De bruger deres tid på at samarbejde og opkøbe revisions firmaer til parselshus ejere, istedet for at passe det de er ansat til- nemlig at varetage og servicere landmænd. De mister kunder hver eneste dag. FJOLSER

13. feb 2012 kl. 13:05

 

Måske er det ikke lige de 4, men mange landmænds økonomiske problemer kommer da netop fordi de har hørt for ,meget efter konsulenter.

En af de landmænd jeg kender som har det bedst og nemmest er da en med 65 køer, malkerobot i en gammel stald. For 5 år fik han af vide han skulle sælge kvoten, eller bygge til 150 køer

 

Flemming
13. feb 2012 kl. 12:50

Jeg tror de unge landmænd bliver for forkert uddannet på landbrugsskolerne. De lære at bruge konsulent til næsten alt. Uanset hvad de laver spørger de en konsulent først. Vendomkring, budget, opfølgning, Db tjek. og meget mere. Der er mange der bruger langt over 100.000 bare til konsulenter. Hvad med at lave en vend omkring og spar de penge og så bruge sin fornuft. Lær de unge at tænke selv, i stedet for at lære dem at ringe til rådgivere, Når jeg læser på Erfaland.dk og traktortech,dk ser jeg mange usikre unge dygtige landmænd. Selvtiliden forsvinder når de bliver selvstændig, og det duer ikke, vi skal have nogle til at overtage.

x
13. feb 2012 kl. 10:55

De ser ret så dyre ud, det må koste at få dem sat igang, hvorfor har de ikke selv købt sig et landbrug? ofte syntes man, det er de forkerte, som har været så naiv at etablere sig, som selvstændig landmænd.

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke