Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Overvejelser ved køb af ny finsnitter

Af Mogens Kjeldal - 25. nov. 2018 KL. 08:00

  • ww309615_1
  • ww309615_2
  • ww309615_3
  • ww309615_4
  • ww309615_5
  • ww309615_6

Rådgiver opfordrer til, at man ikke sparer de teknologiske landvindinger væk.

En ny finsnitter med udstyr betyder en investering på 3 til 4 millioner kroner. Der er tale om rigtig mange penge, og fristelsen til at købe en standardudgave og spare ekstraudstyret væk kan være stor.

Nye finsnittere købes stort set kun af de maskinstationer, som høster grovfoder, og en finsnitter er først rentabel, når den servicerer omkring 2.500 køer, hvilket begrænser antallet af landmænd med egen finsnitter.

Det er godt at kende landmandens behov lige nu, men det er også nyttigt at overveje, hvad kunderne vil efterspørge om 3 til 5 år. Udviklingen går hurtigt, og det er værd at holde tæt kontakt til landmanden og de rådgivere, som følger med i den nyeste viden om høst af grovfoder.

Når der købes nyt, skal der tages stilling til den lange liste af muligt ekstraudstyr. Hvilke tilkøb giver nytteværdi i form af bedre kvalitet og komfort, større kapacitet og eller reducerede driftsomkostninger?

Udbyttemåling

Snitlængde og kerneknusning er vigtige parametre i forhold til kvaliteten af arbejdet. Skal der investeres i specielle corn-crackere til shreding, som både giver længere snitlængde og knuste kerner, eller er det alene kerneknusningen, der skal være fokus på?

Måling af udbytte og tørstof med NIR-sensorer er det nye mantra. Det efterspørges af landbruget til dataopsamling, og det betyder indkøb af ekstraudstyr for cirka 200.000 kroner. Det har stor nytteværdi for landmanden, at man kan måle udbytte og tørstofindhold på den enkelte mark, men nu er det også muligt at tegne et udbyttekort, som viser variationerne i marken.

Udbyttemåling og udbyttekort giver landmanden et enestående grundlag for optimering af grovfodermarkerne. Landbrugets egne beregninger viser, at værdien kan være op til 500 kroner pr hektar.

En merinvestering på 100.000 krorner. betyder en meromkostning på ca. 60 kr. pr. time. I beregningen er ikke medregnet vedligehold og abonnementer. Omkostningen er beregnet over seks år, med fire procent i rente og 20 procent saldoafskrivning ved 500 snittetimer/år.

Skal der bælter på finsnitteren eller kan man nøjes med store hjul og dæktryksregulering?

Gennem de senere år har en del maskinstationer haft bælter til montering på finsnittere, når kørselsforholdene har været for vanskelige i majssæsonen. Nu kan der købes finsnitter med fabriksmonterede bælter. Det er en betydelig merinvestering på over 500.000 kroner, men til gengæld giver de fabriksmonterede bælter mulighed for at høste under ekstremt vanskelige kørselsforhold.

Så store dæk som muligt. Det har altid været ønsket hos landmænd og maskinstationer. I dag taler dækleverandørerne også om trædefladens størrelse, og om hvor lidt luft man kan køre med, uden at ødelægge dækket og uden at slide for meget på det.

Det er almindelig kendt, at når der lukkes luft ud af dækkene i marken, øges fremkommeligheden, sporene bliver ikke så dybe og brændstofforbruget bliver mindre. Ved vejkørsel øges dæktrykket for at mindske rullemodstanden, og det betyder også et mindre brændstofforbrug. Dæktryksregulering til finsnittere betyder en investering fra 50.000 kroner.

Regulering af lufttrykket har ikke kun betydning for fremkommeligheden og brændstofforbruget, men også for marktrykket. Hvis der anvendes faste kørespor, hvor gyllevogn og frakørselsvogn kører i samme spor, og finsnitteren har sine egne spor, kan marktrykket reduceres ved at sænke dæktrykket. Både bælter, dæk med stor trædeflade og dæktryksregulering giver merværdi for landmanden: afgrøderne høstes med lavt marktryk og der kan høstes selv under vanskelige forhold efter nedbør.

Størrelsen

Det, der gør en finsnitter ?stor?, er motoren. En finsnitter i en serie har typisk de samme mål på snitterenheden med hensyn til bredde og diameter, men der er forskel på motorstørrelsen. 1/3 af de senest solgte finsnittere er på 700 hestekræfer og derover, men det er stadig sådan, at over halvdelen af de solgte finsnittere er mellem 500 til 700 hestekræfter.

Der er undersøgelser, som viser, at der skal bruges 2,5 - 3 hestekræfter /ton høstet majs. De helt store finsnittere kan høste 300 til 400 ton/time. Det betyder 12 til 15 læs i timen med frakørselsvogne, afhængig af hvor stor vognen er, og hvor meget der læsses på den.

Fuld udnyttelse af en stor snitter kræver god silokapacitet med plads til de nødvendige traktorer og gummigeder, så der kan afleveres læs med 4 til 5 minutters mellemrum. Er logistik og silokapacitet ikke tilstrækkelig, kan finsnitterens kapacitet ikke udnyttes optimalt.

Eksempel ved majshøst: Finsnitter A høster 200 ton/time, 2,5 hektar/time og finsnitter B høster 300 ton/time, 3,75 hektar/time. Hvis hver mark er 4 hektar og der køres 10 timer og det tager gennemsnitligt 15 minutter at skifte mellem hver mark, høster finsnitter B 8 hektar mere end finsnitter A på en arbejdsdag - men ikke 12,5 hektar som man umiddelbart kunne forledes til at tro.

Ved store marker med optimal logistik kan den store kapacitet udnyttes fuldt ud, men er markerne små, og der skal flyttes mange gange i løbet af en dag, bliver der en ringere udnyttelse af den store kapacitet. Ved majshøst kan man udnytte selv den største motor til det yderste, mens det er noget vanskeligere, når der finsnittes græs, med mindre der kan rives meget store skår sammen, naturligvis afhængig af afgrødemængden tons/ha.

Brændstofforbruget

Der er fokus på energiforbrug, og kan der spares brændstof, kan der spares penge. Der regnes med et brændstofforbrug på ca 0,5 liter / ton høstet masse. For eksempel bruger en finsnitter med en kapacitet på 300 ton i timen 150 liter brændstof/time.

Bruger den nye finsnitter 10 liter mindre pr. time for at udføre det samme arbejde, giver det en årlig besparelse på 5.000 liter brændstof ved 500 snittetimer. Med en brændstofpris på 6 kroner pr. liter har brændstofbesparelsen en værdi på 30.000 kroner pr. år. De 30.000 kroner pr. år kan i princippet bruges til investering i ekstraudstyr til 200.000 kr., beregnet over 6 år med 4 procent i rente og 20 procent værditab pr. år.

Efterspændt vogn

En af metoderne ved faste kørespor er at spænde vognen efter finsnitteren, men kan den holde til det? Ingen fabrikanter vil godkende, at der spændes en frakørselsvogn efter deres finsnittere, så det er på egen risiko. Anvendes metoden, er det værd at studere, om der er forskelle på opbygningen maskinerne imellem.

Ny teknik ikke alt

Det er afgørende, at brugeren er uddannet til at anvende maskinen korrekt, og det kræver instruktion. Som køber kan man med fordel aftale, at der skal gennemføres et kursus for ejer og maskinfører inden levering af den nye maskine. Som et led i kurset kan aftales en igangsætningsprocedure, når maskinen kører i marken første gang, og senere skal der være en opfølgning, så brugerne får svar på de spørgsmål, der opstår ved brug af maskinen. Endelig kan der oprettes en hotline, som maskinføreren kan trække på når som helst. Når maskinføreren ved, hvordan maskinen fungerer, og hvordan den skal indstilles, bliver vedligeholdelsesomkostningerne lavere.

Sæsonen for ensilering af græs og majs er kort, og alt skal fungere, når vejrforholdene er optimale. Det har stor betydning, at der kan ydes hjælp hurtigt på alle tider af døgnet med både reservedele og dygtige montører. Når finsnitteren står stille, vil der være en hel kæde af maskiner og mandskab, som står stille, landmanden får måske ikke høstet sine afgrøder mens vejret er godt, og maskinstation går glip af en samlet omsætning på 4 til 6.000 kroner pr time.

Det er omkostningskrævende at udvikle og producere en finsnitter, og der er kun ganske få producenter i Europa: Class, John Deere, CNH, Krone og Fendt, som alle er dygtige og professionelle aktører. Markedet i Danmark er under 50 maskiner om året, som de 5 leverandører må deles om, og markedsandelen er ikke ligeligt fordelt.

Ud over maskinernes tekniske opbygning, størrelsen og listen med ekstraudstyr, er gensalgsværdien og serviceopbakning også faktorer, som er værd at overveje før køb af finsnitter.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame