I 1995 introducerede Överum CX-ploven, der siden har været med til at sætte standarden for god pløjning ved lav trækkraft. Nu introduceres næste generation - Överum CX2. Konstruktionen er blevet opgraderet og byder på flere, markante fordele.

Överum CX2 er - som forgængeren - en 3-5 furet, liftophængt vendeplov i mellemklassen til traktorer med op til 160 hestekræfter. Dertil kommer en stærkere og lettere rammekonstruktion, som afløser den hidtidige CX-konstruktion, der gennem mere end 20 år har vist sit værd.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Højstyrke-stål

Den nye ramme er en smidig konstruktion i højstyrke-stål, som er 40 procent stærkere end hidtil. Det reducerer vægten på ploven, samtidig med at styrken og holdbarheden er øget. Resultatet er en åben konstruktion med masser af plads til, at planterester kan passere.

Antallet af svejsninger på rammen er kraftigt reduceret, og alle komponenter boltes nu på med hærdede bolte, hvad der resulterer i en enkel og meget stærk rammekonstruktion og samtidig gør CX2 ploven meget fleksibel.

Intelligent design

Overførslen af kræfter fra traktoren til CX2-ploven og justeringen af den forreste fure sker med nye komponenter. De er støbt i højkvalitets-stål, som har meget stor holdbarhed og gør det muligt at lave et 'smart' design. I designfasen får man med dette materiale større frihed til at tilpasse dimensionerne meget præcist til de aktuelle belastninger de forskellige steder i konstruktionen. Dermed kan styrke/vægtforholdet optimeres.

Ny hydraulisk centrering

Furebredden er justerbar i fem trin fra 14 til 22 tommer (35-55 centimeter) mod tidligere tre trin fra 14 til 18 tommer. Justeringen sker via en række af huller til hver underplov. De få bevægelige dele medfører et lavt vedligeholdelsesniveau.

De større CX2-plove kan udstyres med en ny hydraulisk cylinder, der automatisk centrerer ploven før vendingen. En løsning der anbefales til modellerne med 4 og 5 furer, hvor der arbejdes med furebredder på 18 tommer eller mere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kundetilpasset løsning

Stenudløsningen fås som hidtil både som springbolt- og hydraulisk løsning. Den hydrauliske løsning er det fleksible valg, hvor man let kan indstille udløsertrykket ved til de forskellige jordtyper.

CX2-ploven har valgfri under- eller overvending. Med undervending reduceres behovet for løftehøjde. Overvending er en fordel, hvis der køres med jordpakker, men det kræver samtidig mere løftekapacitet.

Som underplov kan der frit vælges mellem alle Överums varianter til CX2-ploven. Der kan blandt andet vælges den nye XLD-underplov og XSD-risteunderplov til brede furer samt dyb pløjning, eller XL-underploven med markedets laveste trækkraftsbehov.

Enkelte modeller kan forlænges med en ekstra fure efter ønske.

Store forventninger

CX2-ploven lanceres fra årsskiftet 2018. Den produceres på Överum-fabrikken, der ligger i Småland i Sverige. Her er der produceret plove siden 1850.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Med den nye CX2-plov bygger vi videre på vore stærke traditioner og viden, så vores mest solgte model kan leve op landmændenes krav de næste mange år. Takket være brugen af nye produktionsprocesser og materialer er den optimeret til lang tids brug, og den kendte høje pløjekvalitet og det lave brændstofforbrug er samtidig bibeholdt, fastslår Allan Hansson, produktchef hos Kongskilde Agriculture.