Trods udskiftningerne i maskinparken har Bjarne Jensen (til højre) ikke fortrudt, at han er gået over til at drive jorden pløjefrit. Her ses han sammen med sønnen Mikkel (i midten) og Simon Staun i en mark med efterafgrøder.

Overgang til pløjefri dyrkning ændrede maskinstrategi

Tidligere udskiftede Bjarne og Mikkel Jensen maskinerne hvert andet år. Overgang til pløjefri dyrkning og større maskiner har dog betydet, at maskinerne nu som udgangspunkt først handles, når de har kørt i fem år

 

Siden 2008 har Bjarne og Mikkel Jensen drevet MB Landbrug I/S sydøst for Nibe pløjefrit. Overgangen til pløjefri dyrkning betød, udover at ploven skulle sælges, at der skulle købes nye maskiner.

Til trods for at overgangen til pløjefri dyrkning var nøje planlagt, og at der var regnet detaljeret på økonomien ved at udskifte mange maskiner på kort tid, så indrømmer Bjarne Jensen i en artikel i decemberudgaven af Agrologisk at der blev begået fejl.

En af disse var, at de tilbage i 2008 valgte at køre med tre traktorer i stedet for to. Derfor blev der igen i 2010 handlet maskiner. Det skete ud fra en filosofi om, at det er bedre at have få gode maskiner, der bliver brugt mange timer, end det er at have mange maskiner, der ikke kører så mange timer årligt.

Bjarne Jensens erfaring er nemlig, at vedligeholdelsesomkostningerne til tre traktorer, der ikke kører så mange timer årligt, ofte er større end vedligeholdelsesomkostningerne til to traktorer, der kører mange timer.

Fem årig maskinstrategi

Bjarne Jensen forventer ikke, at overgangen til pløjefri dyrkning reducerer maskinomkostningerne pr. hektar.

- Jeg vil tro, at vores maskinomkostninger ligger på cirka 2.200 kroner pr. hektar. Det gjorde de også, da vi pløjede. Men med overgangen til at dyrke jorden pløjefrit har vi sparet tid og opnået en bedre rettidighed, siger Bjarne Jensen.

- Når jeg ikke har nøjagtige tal for maskinomkostningerne pr. hektar, skyldes det, at vi jo først kender omkostningerne ved at køre med maskinerne, når de er solgt. Men overgangen til at køre med større maskiner end vi tidligere gjorde, har ændret vores strategi. Hvor vi tidligere udskiftede mejetærskeren og nogle af de øvrige maskiner efter to sæsoner, så har vi nu lagt en fem årig strategi. Hvis vi til den tid kan opnå gode byttepriser for vores maskiner, handler vi. Kan vi ikke få nok for de brugte maskiner, får de lov at køre videre, tilføjer han.

Han er derfor også indstillet på at skulle køre flere sæsoner med den nye New Holland CR 9080 mejetærsker, som han købte i oktober. Blandt andet fordi han mener, at der er et mindre marked for store brugte maskiner. Derfor sørger han også for at købe maskiner, der har en solid position på det danske marked, da han mener, det påvirker gensalgsværdien positivt.

Læs mere om maskinstrategien på MB Landbrug i det nyeste nummer af Agrologisk, der udkommer fredag den 9. december. Der kan bestilles abonnement på www.agrologisk.dk eller 7620 7920.


Kommentér artikel

NB! Debatten på maskinbladet.dk er fri, men hold venligst en sober tone og undlad personangreb.
Gå efter bolden - ikke efter manden.
Trusler, injurier eller andre lovstridige indlæg fjernes af redaktionen.

Brugernavn: *
Adgangskode: *
Kommentar: *
niels
9. dec 2011 kl. 00:07

Bare husk at maskinkøb/ økonomi kan ændres og tilpasses til den enkelte landmands filosofi og ønsker. Det betyder ikke nødvendigvis at man objektivt set tjener flere penge. Men det er da friskt gjort at lave så markante investeringer.

En anden væsentlig faktor i spillet om de "få men gode" maskiner, er at man er utroligt følsom for ustabile år eks. regn. Nu ved jeg ikke om Nibe-området er karakteriseret af stiv ler og bakkede landskaber, som her på Fyn, men vi er ihvertfald nødt til at have "back-up" udstyr, selvom det betyder at det er gammelt. (Hellere gammelt og flere, hvis det skaber en bedre kvalitet under vekslende forhold). Men så er vi igen inde på den enkeltes holdning. 

Tilmeld dig Maskinbladets nyhedsbrev

Få nyhederne direkte i din indbakke