Websitet anvender cookies og lokal lagring bl.a. for at huske dine indstillinger og til statistik.
Ved at bruge sitet accepterer du dette.   Læs mere

OK

Overgaard har overskud på 5,2 millioner

Af Maskinbladet - 17. maj. 2018 KL. 14:40

Overgaard Gods A/S har overskud på 5,2 millioner kroner i 2017-

Agro-afdelingen hos Overgaard Gods A/S øgede sidste år den volumenmæssige omsætning med 15 procent og bidrog med 3,8 millioner til virksomhedens samlede overskud før skat. Det skriver Overgaard Gods A/S i en pressemeddelelse.

Set med økonomiske briller så skinner solen på Overgaard Gods A/S, der i 2017 præsterede et overskud før skat på 5,2 millioner kroner.

Det er en forbedring på hele fire millioner kroner i forhold til året før.

Ifølge direktør på Overgaard, Claus Berggren, er det især agro-afdelingen og svineproduktionen, der er årsag til den stærkt forbedrede indtjening.

- Målt på volumen er omsætningen i vores agro-afdeling øget med 15 procent. Samtidig er indtjeningen i denne afdeling øget ganske markant til 3,8 millioner kroner, skriver Claus Berggren i en pressemeddelelse.

Løft i svineproduktionen

Svineproduktionen på Overgaard Gods omfatter cirka 1.000 årssøer med produktion af 30 kg's grise til eksport.

Her fik produktiviteten sidste år et løft, idet der blev produceret cirka 2.500 flere grise end året før. I alt blev der produceret omkring 36.000 grise i 2017, svarende til cirka 36 grise pr. årsso.

- Indtjeningen i svineproduktionen blev hjulpet godt på vej af rigtig pæne priser på smågrise sidste år, konstaterer Claus Berggren endvidere.

Overgaards markbrug på 1.700 hektar drives pløjefrit. Her trak lave priser på salgsafgrøder resultatet ned.

Overgaard Gods ejer og driver også Dronninglund Storskov i Vendsyssel med 970 hektar blandet skov. Her var der også plus på bundlinjen.

- Vi er overordnet set godt tilfredse med det økonomiske resultat for 2017. Det blev fjerde år i træk med plus på bundlinjen efter nogle år med betydelige underskud, siger direktør Claus Berggren.

Få nyhederne først!Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og vær på forkant med dagens landbrug.

 

Læs maskinbladet på

Læs maskinbladet på desktop

Desktop

Læs maskinbladet på tablet og smartphone

Tablet & smartphone

Læs maskinbladet på nyhedsbrev

Nyhedsbrev

Læs maskinbladet på print og iPaper

Print og iPaper

reklame